Skip to main content

FysikLab - besøg SDU's fysiklaboratorier

Prismer med tavle i baggrunden

FysikLab er din mulighed for at besøge SDU's fysiklaboratorier sammen med din klasse og lave aktiviteter, som supplerer og perspektiverer din egen undervisning.

Vi har samlet et sæt spændende eksperimenter inden for emner, som komplementerer fysikundervisningen i gymnasiet. Vi stiller laboratorier og udstyr til rådighed (klassesæt), og du har mulighed for at få besøg af en fysikstuderende til en introduktionsforelæsning i det emne, du vælger.

Når du vælger et forløb i FysikLab, tilbyder vi typisk følgende pakkeløsning:

  • øvelsesvejledning (pdf)
  • introduktionsforelæsning på dit gymnasium
  • eksperimenter på SDU med tilhørende rundvisning i vores forskningslaboratorier
  • opfølgende opgaver eller spørgsmål (udvalgte øvelser)

Du bestemmer selvfølgelig selv, hvor meget af pakken du vil benytte.

Vi tilbyder pt. følgende aktiviteter:

Vi modtager meget gerne idéer til og ønsker om nye forløb.

Praktiske oplysninger

FysikLab kan bookes på faste dage året rundt, undtagen i juli, hvor laboratoriet holder lukket. Booking af laboratoriet sker efter først-til-mølle-princippet. Du kan se i FysikLabs kalender, hvornår der er ledigt.

Vi anbefaler en holdstørrelse på højst 30 elever per besøg i FysikLab.

Kontakt

Du kan booke og evt. aftale nærmere om dit ønskede forløb ved at kontakte outreachkoordinatoren på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci:

Lilian Skytte
Tlf.: 6550 2508
E-mail: lilsky@sdu.dk

Tilbudstype Rundvisning
Undervisningsforløb
Hvor SDU i Odense
Pris gratis

Det Naturvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230
  • Telefon: +45 6550 2988

Sidst opdateret: 04.09.2020