Skip to main content

Arbejde

Nedenfor kan du få et overblik over vores publikationer relateret til forskningsområdet 'børn'. Du kan se publikationerne ved at trykke på årstallene. 

Arbejde

Ovuga, E., Oboke, H., Abio, A., Ocaka, F. K., Sodeman, M. & Elklit, A. Impact of mental health training on the mental well-being of lay counselors in Northern Uganda. Jacobs Journal of Community Medicine, in press.
1. Andersen, L.P.A., Al Ali, S., Elklit, A. & Pihl-Thingvad, J. (2021). Social støtte efter arbejdsrelateret vold. Herning: Universitetsklinikken Arbejdsmedicin, Regionshospitalet, Herning. (s. 1-40).
1. Korsgaard, Lillelund & Elklit et al. (2020). Psykologer: Ledere er nødt til at have blik for medarbejdernes coronareaktioner. Altinget.dk, 28. maj 2020.

Pihl-Thingvad, J., Elklit, A., Brandt, L.L.P. & Andersen, L.L.(2019) Occupational Violence and PTSD-Symptoms: A Prospective Study on the Indirect Effects of Violence Through Time Pressure and Nontraumatic Strains in the Occupational Context. Occupational and Environmental Medicine, 61(7), 572-583. Doi: 10.1097/JOM.0000000000001612.


Pihl-Thingvad, J., Andersen L.L., Brandt L.P.A. & Elklit, A.(2019) Are frequency and severity of workplace violence etiologic factors of posttraumatic stress disorder? A 1-year prospective study of 1,763 social educators. Journal of Occupational Health Psychology, 24(5), 543-555. Doi: 10.1037/ocp0000148.


Kristiansen, J., Friborg, M. K., Eller, N., Brandt, L. P. A., Glasscock, D. J., Pihl-Thingvad, J., ... Thorsen, S. V. (2019). Comparison of exhaustion symptoms in patients with stress-related and other psychiatric and somatic diagnoses. BMC Psychiatry, 19. Doi: 10.1186/s12888-019-2066-y


Cheval, B., Cullati, S., Mongin, D., Schmidt, R. E., Lauper, K., Pihl-Thingvad, J., ... Courvoisier, D. S. (2019). Associations of regrets and coping strategies with job satisfaction and turnover intention: international prospective cohort study of novice healthcare professionals. Swiss Medical Weekly, 149. Doi: 10.4414/smw.2019.20074


Vang, M. L., Hansen, M., Lund, L., Askerod, D., & Shevlin, M. (2019). Organizational and operational risk-factors of burnout and secondary traumatisation in a sample of Danish child-protection workers.


Friis, K., Pihl-Thingvad, J., Larsen, F. B., Christiansen, J., & Lasgaard, M. (2019). Long-term adverse health outcomes of physical workplace violence: a 7-year population-based follow-up study. European Journal of Work and Organizational Psychology, 28(1), 101-109. Doi: 10.1080/1359432X.2018.1548437


Pihl-Thingvad, J., Elklit, A., Brandt, L. P. A., & Andersen, L. L. (2019). Workplace violence and development of burnout symptoms: A prospective cohort study on 1823 social educators. International Archives of Occupational and Environmental Health. Doi: 10.1007/s00420-019-01424-5


Pihl-Thingvad, J., Brandt, L. P. A., & Andersen, L. L. (2018). Consistent Use of Assistive Devices for Patient Transfer Is Associated With Less Patient-Initiated Violence: Cross-Sectional Study Among Health Care Workers at General Hospitals. Workplace Health & Safety, 66(9), 453-461. Doi: 10.1177/2165079917752714


Cheval, B., Cullati, S., Pihl-Thingvad, J., Mongin, D., Von Arx, M., Chopard, P., & Courvoisier, D. S. (2018). Impact of CAre-related Regret Upon Sleep (ICARUS) cohort study: Protocol of a 3-year multicentre, international, prospective cohort study of novice healthcare professionals. BMJ Open, 8(3). Doi: 10.1136/bmjopen-2018-022172


Madsen, S. S., Gjedde, A., Brandt, L., Pihl-Thingvad, J., Videbech, P., Gerke, O., & Høilund-Carlsen, P. F. (2018). Neurobiological effects of work-related stress: protocol for a case-control neuroimaging study. Danish Medical Journal, 65 (11).
Pihl-Thingvad, J., Jacobsen, C. W., Brandt, L. P. A., Andersen, L. L., Elklit, A., & Courvoisier, D. (2018). The Regret Coping Scale for Health-Care Professionals (RCS-HCP): A validation study with Danish social educators. Work, 60(3), 401-410. Doi: 10.3233/WOR-182756


Hansen, M. (2014) The Psychological Impact of Bank Robbery - Investigating the Latent Structure of Acute Stress Disorders, and risk factors of Developing Acute and Long-term Posttraumatic Stress Symptoms: PHD thesis. Syddansk Universitet.


Hansen, M., Armour, C., Shevlin, M., & Elklit, A. (2014). Investigating the Psychological Impact of Bank robbery: a Cohort Study. Journal of Anxiety Disorders, 28, 454-459. Doi: 10.1016/j.janxdis.2014.04.005

Den psykologiske indvirkning af bankrøveri undersøges ved at sammenlignede generelle niveauer af traumatisering og somatisering hos ansatte, der har væretudsat for bankrøveri af forskellig grad og på forskellige tidspunkter, og en kontrolgruppe af ansatte. Der blev kontrolleret for udvalgte risikofaktorer i forhold til udviklingen af posttraumatisk stress og det blev fundet, at kun den gruppe, der havde været direkte udsat for bankrøveri, havde en signifikant højere score på generel traumatisering og somatisering i forhold til kontrolgruppen. Det konkluderes, at udsættelse for bankrøveri virker til, at være særligt forbundet med psykologisk belastning.


Hansen, M. & Elklit, A. (2014).Who Develops Posttraumatic stress symptoms following a bank robbery?A national cohort study. In: Simmons, J.P. (Ed.), Banking (pp. 25-62). Nova Science Publishers.

Studiet indikerer, at ofre med høje niveauer af ”Acute Stress Disorder”(ASD) haren forhøjet risiko for at udvikle”Post Traumatic Stress Disorder”(PTSD).
Screeningsprocedurer i forbindelse med bankrøverier bør derfor have fokus på blandt andet sværhedsgrad af ASD. Derudover ses det, at negative tanker (”cognition”) om selvet, også er med til at forudsige, og spiller en afgørende rolle, i udviklingen af PTSD, som følge af bankrøveri. Dette antyder en mulighed, for udviklingen af forebyggende kognitive interventioner målrettet bankansatte, med fokus på, at ændre negativ tanker om selvet.

Hansen, M., Elklit, A. (2013). Kan akut stressforstyrrelse forudsige PTSD efter bankrøveri? Psykolog Nyt,67, 14-27.

Studiet viser, at bankrøveri er en traumatiserende begivenhedfor bankansatte og at oplevelsen af hjælpeløshed og livsfare under røveriet samt sikkerhedsfølelsen efter røveriet alle er af betydning, for forudsigelsen af ASD efter et bankrøveri. Viden om disse sammenhænge vil kunne hjælpe med, at identificere mennesker i risiko for, at udvikle ASD, samt behov for opfølgning og behandling,med det mål, at hindre en yderligere udvikling af PTSD.


Hansen, M. & Elklit, A. (2013). Does acute stress disorder predict posttraumatic stress disorder following bank robbery? Journal of Interpersonal Violence, 28(1), 25-46. Doi: 10.1177/0886260512448848

Studiet viser, at ASD ser ud til, at forudsige PTSD forskelligt, når det opstår som følge af et bankrøveri, til forskel fra ikke-seksuelle overfald eller andre traume typer. Selve sværhedsgraden af ASD forudsagde PTSD i højere grad end ASD diagnose i sig selv.


Hansen, M., Lasgaard, M. & Elklit, A. (2013) The Latent Factor Structure of Acute Stress Disorder following Bank Robbery: Testing Alternative Models in the light of the pending DSM-5. British Journal of Clinical Psychology,52,82-91. Doi: 10.1111/bjc.12002

I lyset af forslag til opdatering af diagnosekriterierne til ASD i forhold til DSM-5,blevder, ud fra data fra studiet af bankrøveri, analyseret 4 forskellige bud på en mulig struktur af ASD. Studiet viser, at den latente struktur af ASD bedst er karakteriseret ud fra DSM-IV’s fire-faktor model (dissociation, genoplevelse, undgåelse, og forhøjet vagtsomhed (”arousal”)). Der er et behov for yderligere undersøgelse af ASD strukturen før DSM-5 lanceres.


Hansen, M. & Elklit, A. (2012).Et nationalt studie af bankrøveri: -de psykologiske følgevirkninger og prædiktorer for PTSD. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet pp 1-49.

Studiet viser, at et mindretal af bankansatte udvikler ASD (11,1%) ogPTSD(6,2%) som følge af bankrøveri. Dog udvikler en stor andel subkliniske symptomerpå ASD og PTSD, selvom de ikke opfylder de fulde diagnoser. SærligtASD sværhedsgraden og negative tanker om egen person og evner synes, atkunne forudsige PTSD sværhedsgraden efter et bankrøveri. Det anbefales derfor,atAkut Stress forstyrrelse bruges til, at screene for PTSD efterbankrøverier.


Hansen, M., Armour, C. & Elklit, A. (2012). Assessing a Dysphoric Arousal model of Acute Stress Disorder Symptoms in a Clinical Sample of Rape and Bank Robbery Victims. European Journal of Psychotraumatology, 3(1). Doi: 10.3402/ejpt.v3i0.18201.

Med udgangspunkt i ofre for bankrøveri og voldtægt, undersøges fireforskelligemodeller for den latente struktur af Akut Stress Forstyrrelse (ASD). Det blevfundet, at ASD strukturen bedst forklares ud fra en fem faktor struktur, der inddeler elementer af dysforisk eller forøget vagtsomhed(”arousal”)i to forskellige faktorer. Fundet skal ses, som supplement til debatten, om hvordan ASD bedst konceptualiseres, før lanceringen af DSM-5.


Hansen, M. & Elklit, A. (2011). Predictors of acute stress disorder in response to bank robbery. European Journal of Psychotraumatology,2(1). Doi: 10.3402/ejpt.v2i0.5864

Undersøger hyppigheden af og hvad der forudsiger Akut Stress Forstyrrelse (ASD) og fandt, at hyppigheden af ASD (14,5%) var den samme som ved andre former for interpersonelle overgreb. Der viste sig, at graden af oplevet hjælpeløshed og oplevet trussel på livet (under bankrøveriet), samt graden af oplevet sikkerhed efter bankrøveriet,spillede ind på sværhedsgraden af ASD symptomer. Der peges på,at”oplevet sikkerhed” muligvis er et af kerne elementerne og et fællestræk ved PTSD og ASD.


Elklit, A. (2002). Acute stress disorder in victims of robbery and victims of assault. Journal of Interpersonal Violence, 17(8), 872-887. Doi: 10.1177/0886260502017008005
Elklit, A. (2000). Akutte følger af væbnet røveri. Forskningsnyt fra psykologien, 9(2), 1-3.
Elklit, A. (1999). Røveriofre—de psykologiske konsekvenser af et væbnet røveri. Psykologisk Skriftsserie, 24(5), 1-65.
Elklit, A. (1990). Måling af belastninger efter voldeligt overfald. Nordisk Psykologi,42, 281-289.

Sidst opdateret: 03.02.2021