Traumer hos børn overses

I lørdags var det 70 år siden bombardementet af den Franske Skole på Frederiksberg i København fandt sted. Dengang mente man, at børnenes traumatiske oplevelse ikke skulle omtales, måske derfor har mange af de overlevende børn fra dengang stadig psykiske mén i dag – 70 år senere. Meget er sket inden for traumeforskningen siden da, hvor nutidige studier peger på, at traumatiske oplevelser ikke skal forties, men at social støtte og målrettet behandling netop mindsker risikoen for senere udvikling af alvorlige psykiske lidelser som posttraumatisk belastningsreaktion, depression, angst, m.fl.. Når det er sagt, er der stadig lang vej igen, mener blandt andre Sidsel Karsberg, ph.d.-studerende her på Videncenteret, og pointerer problematikken, at der endnu ikke findes systematiske undersøgelser af tidlige traumer. En sen snarere end en tidlig indsats kan koste dyrt både for den enkelte og på samfundsniveau, fortæller Sidsel Karsberg i et interview til Kristeligt Dagblad.

Identificering af traumer hos børn
Vores viden om traumatisering hos børn er under stadig udvikling. Forrige år afholdt vi på Videnscenter for Psykotraumatologi en international konference om, hvordan vi identificerer traumer hos småbørn. Konferencen førte til en workshop og senere udgivelse af flere rapporter og artikler på området. Læs eksempelvis rapporten "Hvordan vurderer vi småbørnstraumer", samt "Praksisanbefalinger til vurdering og behandling af børn og unge med Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD)", find begge her. I øjeblikket validerer vi et amerikansk redskab (DIPA) til vurdering af psykopatologi hos før-skolebørn. DIPA-interviewet (Diagnostic Infant and Preschool Assessment) inkluderer bl.a. screeningsspørgsmål for traumatisk belastningsreaktion.

Kilde: Kristeligt Dagblad d. 20. marts 2015