Skip to main content

Tidlig omsorg mod overvægt

Kærlighed som kosttilskud
I denne uge kunne man læse artiklen ”Kærlighed som kosttilskud” under Navne i Politiken. Artiklen fungerer som et mini-portræt af professor på Center for Sundhed og Sygdom Berit Lillienthal Heitmann i anledning af hendes 50 års fødselsdag.

Berit Lillienthal Heitmann forsker i folkesygdommen fedme og har bl.a. undersøgt enæggede tvillinger, hvor den ene er blevet overvægtig mens den anden er forblevet normalvægtig.  Gennem sin forskning er Heitmann kommet frem til at stress, omsorg, genetik og individuel følsomhed er vigtige parametre som bør inkluderes i folkesundhedsundersøgelser. Hun har bl.a. fundet at tidlig omsorg kan beskytte mod senere overvægt, mens oplevelser af omsorgssvigt og ligegyldighed fra omsorgspersonen kan forårsage overvægt senere i livet.

Traumer og sundhed
Traumer og sundhed er også et af vores forskningsområder på Videnscenter for Psykotraumatologi. Tidligere på året publicerede vi et studie der viste, at overgreb i barndommen og posttraumatisk stress symptomatologi kan føre til både over- og undervægt i voksenlivet. Læs hele artiklen her.