Skuddrama - oplæg om de psykologiske mekanismer bag

Hvordan kan nogen finde på at skyde mere eller mindre tilfældige mennesker på deres uddannelsesinstitution, til en biografpremiere, eller på en sommerlejr? Bliv klogere i selskab med Videnscenter for Psykotraumatologi på Odense Internationale Filmfestival.

Vi kender bedst de såkaldte ”school shootings” fra USA, men fatale voldsepisoder er desværre ikke helt ukendte herhjemme. I 1994 oplevede Århus Universitet et skuddrama i en af deres kantiner, og i 2006 endte ulykkelig kærlighed i et knivdrab på Hasseris Gymnasium. Centerleder på Videnscenter for Psykotraumatologi Ask Elklit har beskæftiget sig med begge episoder, læs mere her.

I forbindelse med Odense Internationale Filmfestivals visning af Michael Moores ’dokumentar’ Bowling for Columbine holder Ask Elklit oplæg om de psykologiske mekanismer bag voldsepisoder som disse. Filmvisningen og det efterfølgende oplæg med mulighed for spørgsmål finder sted den 21. august kl. 20 på Odense Katedral Skole. Vi glæder os til at deltage.

Læs mere og se det fulde program for Odense Internationale Filmfestival her.