Pårørende til palliative patienter glemmes

Efterladte med komplicerede sorgforløb modtager ikke tilstrækkelig hjælp og risikerer psykologiske vanskeligheder, der både har menneskelige og samfundsmæssige omkostninger.

Det er naturligt at dødsfald i familien efterfølges af et sorgforløb, hvor følelser og emner der har været svære at tale om under sygdomsforløbet bearbejdes. For nogle bliver sorgforløbet imidlertid så kompliceret, at der kan tales om et dobbelt-tab, hvor pårørende udover at have mistet en nærtstående risikerer at udvikle psykiske vanskeligheder og efterlades med en funktionsnedsættelse der har omfattende konsekvenser. 

Det anslås, at omkring 30.000 efterladte udvikler et kompliceret sorgforløb, hvilket øger risikoen for bl.a. stress, depression og angst. Dette har både menneskelige og samfundsmæssige omkostninger i form af tabt arbejdsevne, førtidspension, psykologisk udredning og behandling samt indlæggelser på hospitaler.

Amerikansk forskning har peget på at 10-20 % af efterladte oplever betydelig funktionsnedsættelse. I øjeblikket undersøger et dansk Ph.d. projekt tallene herhjemme, der anslås at være højere end de antagende 30.000, som svarer til 12 % af de efterladte per år.

Stress, angst og depression, og dermed komplicerede sorgforløb, kan behandles. Problemet ligger derved i et manglende fokus på pårørende i Sundhedsvæsenet, snare end manglende løsninger understreger Mai-Britt Gulding, som står bag det danske Ph.d. projekt om sorg i forbindelse med tab. Generelt halter Danmark bagud på området i forhold til de lande vi normalt sammenlignes med, dette ses ifølge European Association for Palliative Care (EAPC) ved både færre og mindre sammenhængende tilbud til efterladte. 
 
Kilde: Politikken