Mon de kommer om natten?

TV2-dokumentaren 'Mon de kommer om natten?' ruller over skærmen på onsdag. Videnscenter for Psykotraumatologi giver dig mulighed for at læse om relevante undersøgelser af flygtninge og forekomsten af psykiske lidelser, i denne gruppe.

Onsdag den 25/1 kl. 21.05 vises dokumentaren ’Mon de kommer om natten?’ på TV2. Dokumentaren handler om afghanske Rokhsar og hendes familie, som i årevis har ventet på at få behandlet deres asylsag og dermed få svar på, om de kan få lov til at blive i Danmark.
Den lange ventetid tærer hårdt på familien, specielt Rokhsar som går fra at være en glad, ressourcestærk pige til at blive indlagt på børnepsykiatrisk afdeling med angstanfald og selvmordstanker.
Videnscenter for Psykotraumatologi har lavet en række undersøgelser af flygtninge og forekomsten af psykiske lidelser i denne gruppe, som du kan læse mere om på temasiden her.