Mobning på arbejdspladsen

Et psykisk belastende arbejdsmiljø har både konsekvenser for den enkelte medarbejder og for arbejdspladsen - det har man vidst længe. Alligevel kan Dansk Magisterforening (DM) berette om en stigning i henvendelser fra akademikere, som bliver mobbet på jobbet.

I en ny spørgeskemaundersøgelse fra DM svarer 17 % af foreningens erhvervsaktive medlemmer, at de har været udsat for mobning på jobbet det seneste år og 36 % svarer at de har været vidne til mobning. Dansk Magisterforening peger på, at mobning er lidt tabubelagt og derfor sjældent tages op, samt at mange føler sig pressede til at blive på arbejdspladser med dårligt arbejdsmiljø grundet finanskrisen.

Fra forskning på området ved man, at de der bliver ofre for mobning risikerer længerevarende psykiske mén, heriblandt depression og PTSD.