Skip to main content

Griber du ind, når du bliver vidne til partnervold?

I Danmark er der minimum 33.000 kvinder og 13.000 mænd som hvert år udsættes for fysisk partnervold af deres nuværende eller tidligere partner. I alt er der over 125.000 mennesker i Danmark som på et eller andet tidspunkt har været udsat for en form for fysisk partner vold. Dette er et tal som er tre gange større end antallet af nye kræfttilfælde og personer dræbt i trafikken hver år - tilsammen.

"Hjælp den voldsudsatte familie"

Ovenstående er navnet på et nyt projekt som i øjeblikket kun foregår i København. Projektansvarlig Chris Poole har skrevet artiklen "Griber du ind, når bliver vidner til partnervold?" i Politikken d. 23 september. Heri beskriver han nogle af de problematikker, som findes ved partnervold. Han nævner også, hvordan man som udefrakommende kan være med til hjælpe som f.eks. hvordan alene det at italesætte sin mistanke om partnervold hos venner, familie og bekendte kan være en hjælp. Dette er noget, som vi alle bør kende til, da over 125,000 mennesker i Danmark har været udsat for en form for fysisk partnervold - et tal som antages at være væsentligt højere, når psykisk partnervold også medtages. Der er derfor en god sandsynlighed for, at vi alle sammen vil møde nogen, der har været udsat for partnervold i en eller anden omfang.

Derfor, er der også et behov for et langt større politisk bevågenhed omkring partnervold. Dette er et samfundsmæssig udfordring, og der er behov for at få en lovgivning på plads som kan håndtere et stigende problem, skriver Chris Poole. Vi skal have flere pladser på mande- og kvindecentre, effektive efterværnsprogrammer og tilstrækkeligt med pladser til behandling for de voldsudøvende.

I rapporten "Ud af voldens skygge" og "Ud af voldens skygge II", som er udgivet af Videnscenteret er det muligt at læse, hvordan partnervold kan være medfører en lang række mentale helbredsproblemer som PTSD, depression, angst, selvmordsforsøg og misbrug. Disse mentale problemer kan også medføre følelser som skyld og skam.