EUNAD workshop i Prag

Som led i et større EU-projekt (læs mere her) deltog Videnscenter for Psykotraumatologi i en større, international workshop i Prag d. 30. – 31. november 2013. Deltagerne var bl.a. døve, blinde, krisepsykologer og forskere, der er specialiseret indenfor psykotraumatologi, førstehjælp og krisebehandling. Ligeledes deltog repræsentanter fra statssekretarieter og ministerier. Ved denne workshop blev eksisterende løsningsmodeller i forskellige lande præsenteret og diskuteret. Endvidere blev foreløbige resultater fra interviews med døve og blinde gennemgået. Næste trin ift. udviklingen og implementeringen af retningslinjerne vil ske ved en større international workshop i Tyskland i efteråret 2014.

Det blev belyst under workshoppen at nogle af de anbefalinger, der er vigtige at give til de professionelle, der arbejder med førstehjælp og krisebehandling til døve og svært hørehæmmede, er:
 
 

  • Tilegne sig mere viden om døve og svært hørehæmmede
  • Skabe god øjenkontakt
  • Tale langsomt og tydeligt; undgå at råbe
  • Anvende det intuitive kropssprog
  • Hvis det ikke er muligt at tale, skrives på en lap papir
  • Hvis det ikke kan lade sig gøre at skrive, kontaktes en akut tegntolk
  • Hvis dette ikke er muligt at skrive sammen, kunne det være en god idé med tegnsprogstolk gennem Smartphone
  • Lære basale, tryghedsskabende vendinger på tegnsprog
  • Udstyre sig med postkort med billeder af tegnsprogsalfabetet
  • Have laminerede billeder af kropsdele, der kan peges på
  • Forbedre alarmering på tegnsprog via fjernsynet i forbindelse med større ulykker

 
På sigt er der håb om, at de standardiserede europæiske retningslinjer vil blive implementeret i FN’s menneskerettigheder, så de døve, svært hørehæmmede og blinde sikres de samme vilkår som mennesker uden høretab og synstab.

EU-projektet begyndte januar 2013 og afsluttes december 2014.

 
Nedenfor ses billeder fra konferencedagene:

     

 
Tidligere på året afholdt vi en lokal EUNAD workshop i Odense, læs mere her.