EUNAD projektet påbegyndt

Europæisk projekt om hjælp til katastroferamte med handicap

I sidste uge blev det europæiske projekt EUNAD skudt i gang. Projektet har til formål at identificere de psykosociale behov, der opstår hos katastroferamte med handicap. Det første møde fandt sted i Israel, hvor Ask Elklit deltog som repræsentant for Videnscenter for Psykotraumatologi. Traumeforskningen er sparsom for denne befolkningsgruppe, hvilket har sat gang i det internationale projekt, hvor landene Norge, Israel, Tjekkiet, Tyskland og Danmark sætter fokus på området.

Videnscenter for Psykotraumatologi har stor erfaring med katastrofeforskning, blandt andet har vi undersøgt PTSD-symptomer hos malaysiske tsunamiofre og hos ofre for jordskælv i Kina. På dansk grund har vi undersøgt de psykosociale konsekvenser af fyrværkerikatastrofen i Seest.