Forebyggelse af partnervolds konsekvenser kræver et godt beredskab
Vi opsøger skadestuen ved akut sygdom og, når vi pådrager os skader, der er så alvorlige, at de skal undersøges og behandles. Kvinder og mænd, men hovedsaligt kvinder som er udsat for partnervold, kontakter også skadestuer. Skadestuerne har pga. stort tidspres og manglende beredskab sjældent mulighed for at yde den nødvendige omsorg, støtte og vejledning til at forebygge følger af volden.
Det viser en undersøgelse blandt sundhedspersonalet på et landsrepræsentativt udsnit af skadestuer i 2010.
På de fleste skadestuer er der sikret fysiske rammer til at tale i enrum med patienterne, men kun et fåtal skadestuer har nedskrevne retningslinjer om modtagelse og opfølgning af kvinder, der henvender sig med skader opstået ved vold i hjemmet, dvs. som oftest pga. partnervold. Færre end hver tiende sygeplejerske har modtaget efteruddannelse om voldsproblemer, og det er således langt fra alle skadestuer, der har personale med særlig kompetence til at varetage denne patientgruppe. Nogle skadestuer har rutiner for at udlevere informationsmateriale til kvinderne, og enkelte har kendskab til og samarbejde med lokale kvindekrisecentre. Enkelte skadestuer har tilknyttet en socialrådgiver, og her er der retningslinjer for kontakt til socialforvaltningen i kvindens hjemkommune. Men på mange skadestuer er der tidsmæssigt ikke mulighed for at etablere et samarbejde med socialforvaltningen eller for at sikre, at der sker en opfølgning i forhold til kvinden selv og børnene i familien.
Menneskelige og økonomiske konsekvenser
Vold har både menneskelige og økonomiske konsekvenser. Det fører til en række umiddelbare omkostninger ved behandling af voldsofre på skadestue, ved senere hospitalsindlæggelser og brug af sundhedsvæsenets øvrige ydelser. På lang sigt har vold samfundsmæssige konsekvenser ikke mindst for børn, men desuden i form af en øget sygelighed og nedsat arbejdsduelighed blandt voldsudsatte kvinder. Skønsmæssigt koster det samfundet mindst 100 mio. kroner årligt. Denne omkostning kan reduceres ved en indsats allerede ved et voldsoffers første henvendelse til en skadestue.
I dag har de færreste skadestuer kapacitet til at tilbyde en særlig indsats over for kvinder udsat for partnervold. De fleste skadestuer yder kun akut skadebehandling. Personalet på skadestuerne efterlyser bl.a. retningslinjer for modtagelse og henvisning og anbefaler, at der fremover sikres mulighed for en opfølgning efter skadestuekontakten i form af rådgivning ved socialrådgiver og tilbud om samtale med en psykolog.
Kilde: Landspatientregisteret, 2010.
Undersøgelsen omfatter et personligt interview med afdelingssygeplejersker og en spørgeskemaundersøgelse blandt de forskellige personalegrupper på skadestuerne.
Den er gennemført i samarbejde med Landsorganisation af Kvindekrisecentre, LOKK, og er støttet af Sundhedsstyrelsen.
Af: Karin Helweg-Larsen, seniorforsker og speciallæge og Karin Sten Madsen, konsulent, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Kontakt: Karin Helweg-Larsen, khl@si-folkesundhed.dk.
Statens Institut for Folkesundhed, Øster Farimagsgade 5 A, 2. 1353 København K, tlf.: 6550 7777.
Kilde: Vold gør sårbar - Skadestuers første møde med voldsudsatte kvinder, Susan Andersen, Karin Helweg-Larsen, Karin Sten Madsen, Mette Volsing, Lene Johannesson, København, maj 2011. Udgiver: Statens Institut for Folkesundhed, SDU og Landsorganisation for Kvindecentre, LOKK.