Peter Næsborg Schøler (link til Pure-profil) er uddannet læge fra SDU. Under studiet var han tilknyttet Forskningsenheden for Klinisk Alkoholforskning som prægraduat-studerende, hvor han arbejdede på Relief-Reward projektet, et understudie af Elderly studiet, med fokus på undergruppering af deltagerne efter afhængighedstype og heraf behandlingseffekt.
Aktuelt er han ansat som videnskabelig assistent og arbejder med '15-Metoden', et feasibility studie der undersøger mulig implementering af en interventionsmodel i almen praksis, for alkoholafhængighed. Ved siden af ansættelsen som videnskabelig assistent, arbejder han som lægevikar ved Lægerne i Østergade i Ringe.
”Jeg er optaget af at kombinere forskning med klinisk virke. Jeg finder begge dele spændende og mener de to måder at arbejde på komplimenterer hinanden. Jeg er interesseret i, hvorledes forskning og interventioner kan hjælpe det daglige kliniske arbejde i bl.a. almen praksis”, siger Peter.