5. Vejledning

5.1. Udpegning af hovedvejleder og evt. medvejleder(e)

I forbindelse med indskrivning af ph.d.-studerende udpeger ph.d.-skolelederen en hovedvejleder efter indstilling fra institutlederen. Institutlederen skal ved godkendelse af hovedvejleder tage hensyn til, hvor mange ph.d.-studerende vedkommende i forvejen er hovedvejleder for, og om hovedvejlederen har de faglige og vejledningsmæssige kompetencer samt de tidsmæssige ressourcer som vejledningen kræver. Efter indstilling fra det respektive fagudvalg eller institutlederen eller på eget initiativ kan ph.d.-skolelederen desuden udpege en eller flere medvejledere.

For ph.d.-studerende under ErhvervsPhD-ordningen skal der udpeges en hovedvejleder fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet samt en medvejleder, som er tilknyttet den virksomhed, hvor den ph.d.-studerende er ansat, og som har virksomhedsrelevant forskningserfaring inden for det pågældende fagområde.

5.1.1. Hovedvejleder

Hovedvejlederen skal være en anerkendt forsker inden for det relevante fagområde og have kvalifikationer svarende til professor-, lektor- eller seniorforskerniveau, være ansat ved Syddansk Universitet og tilknyttet ph.d.-skolen. Hovedvejleder skal have vejledningskvalifikationer, eksempelvis have gennemgået Syddansk Universitets ph.d.-vejlederkursus. Hovedvejlederen har ansvaret for den samlede ph.d.-uddannelse.

5.1.2. Medvejleder(e)

Medvejledere skal være forskningsmæssigt kvalificerede inden for et tilsvarende eller tilgrænsende fagområde. Medvejleder kan være på adjunktniveau. Institutlederen skal ved indstilling af medvejleder tage hensyn til, hvor mange ph.d.-studerende vedkommende i forvejen er vejleder for, og om vejlederen har de fornødne tidsmæssige ressourcer til at vejlede den ph.d.-studerende.

Under særlige omstændigheder kan ph.d.-skolelederen godkende, at der udpeges medvejledere, som ikke er fastansat ved Syddansk Universitet. Dette sker efter ansøgning, og det skal fremgå af ansøgningen, hvilke særlige grunde der er for ønsket om tilknytning af en ekstern medvejleder og vedlægges dokumentation for at den eksterne medvejleder er kvalificeret inden for det relevante fagområde. Ph.d.-skolelederen godkender tilknytning af ekstern medvejleder efter indstilling fra institutlederen.

5.2. Vejlederes forpligtelser

Vejlederfunktionen er det vigtigste element i ph.d.-forløbet. Vejledningen omfatter information og rådgivning om alle aspekter af ph.d.-uddannelsen med fokus på faglig vejledning i forbindelse med forskningsaktiviteterne.

Hovedvejlederen har ansvaret for den samlede ph.d.-uddannelse, jf. ph.d.-bekendtgørelsens § 8. Hovedvejlederen er ansvarlig for:

• At gennemlæse og kommentere ph.d.-projektet.
• At være i jævnlig kontakt med den ph.d.-studerende, og virke som sparringspartner på forskningsprojektet.
• At ph.d.-planen udarbejdes og fremsendes, og at udarbejde en udtalelse i forbindelse med ph.d.-planen, jf. afsnit 9.
• At orientere den ph.d.-studerende om relevante kurser og konferencer og udforme indstillinger til ph.d.-udvalget vedrørende godkendelse af kurser, jf. afsnit 6.
• At bistå den ph.d.-studerende med etablering af kontakter til relevante nationale og internationale forskningsmiljøer.
• At rådgive den ph.d.-studerende om, hvordan arbejdsforpligtelsen/videnformidlingselementet kan indpasses i studieforløbet.
• At udarbejde de regelmæssige evalueringer og medvirke til ph.d.-seminaret, jf. afsnit 10. Herunder at tage initiativ til at informere ph.d.-skolelederen og evaluere forløbet ved ændringer af ph.d.-planen, jf. afsnit 10.3.
• At udarbejde den afsluttende hovedvejlederudtalelse, der opsummerer det samlede ph.d.-forløb ved indlevering af ph.d.-afhandlingen, jf. afsnit 11.2.2.

• At deltage i bedømmelsesarbejdet og ph.d.-forsvaret, jf. afsnit 12.1.2 og 12.3.

Medvejledere bistår hovedvejlederen. Medvejleders opgaver aftales ved udpegningen, og vil normalt omfatte faglig sparring på udvalgte dele af forskningsprojektet.

Et godt ph.d.-forløb kræver, at der for ph.d.-uddannelsens start etableres et velfungerende samarbejde mellem den ph.d.-studerende og hovedvejlederen, hvor den ph.d.-studerende og hovedvejlederen afstemmer krav og forventninger til hinanden. En beskrivelse af de gensidige krav og forventninger til vejledningsforløbet - herunder forventninger til vejledningens form og omfang skal fremgå af ph.d.-planen.

Der er ikke fastsat nærmere retningslinjer for omfanget af vejledningen, da vejledningsbehovet kan variere gennem ph.d.-forløbet, men det forventes at hovedvejlederen følger den ph.d.-studerendes arbejde nøje i hele studieforløbet. Hovedvejlederen bør løbende være i tæt dialog med den ph.d.-studerende om, hvordan projektet skrider frem, samt i hvilket omfang, der er behov for justeringer af projektet samt ph.d.-uddannelsens øvrige elementer (kurser, undervisning, ophold i andre forskningsmiljøer m.v.). I forbindelse med de regelmæssige evalueringer skal det oplyses, hvordan vejledningen er forløbet og hvilket omfang den har haft.

5.3. Den ph.d.-studerendes forpligtelser i forhold til vejledning

Den ph.d.-studerende er forpligtet til:

• At kontakte hovedvejlederen i god tid i forbindelse med udarbejdelsen af ph.d.-planen og de regelmæssige evalueringer.
• At indsende kursusaktiviteter til godkendelse i ph.d.-udvalget løbende.
• At holde vejleder(ne) orienteret om projektets forløb.
• At sørge for at aftale vejledningsmøder, dagsorden, aftale deadlines, sende tekster til feedback m.v.

5.4. Vejlederskift

Ph.d.-skolelederen kan ved egen drift eller efter anmodning fra den ph.d.-studerende godkende udskiftning af hovedvejleder eller medvejledere, eller udpege supplerende medvejledere.

Det skal fremgå af ansøgningen til ph.d.-skolelederen, at den ph.d.-studerende, institutlederen, den hidtidige og nye vejleder har accepteret vejlederskiftet.

6. Kursusdel (5+3 ordningen)

Den ph.d.-studerende skal i henhold til ph.d.-bekendtgørelsens § 7, stk. 2 gennemføre ph.d.-kurser af et samlet omfang svarende til ca. 30 ECTS-point. 1 ECTS-point modsvarer en arbejdsindsats på 25-30 timer Kurserne skal godkendes af hovedvejlederen og ph.d.-udvalget. . Det anbefales at kursusdelen gennemføres inden for de første 1½-2 år af uddannelsen.

For studerende på 4+4 ordningen gælder særlige regler, jf.afsnit 13.

6.1. Sammensætning af kursusprogram

Ph.d.-kurserne skal være på et højere fagligt niveau end den adgangsgivende kandidatuddannelse, medmindre særlige faglige hensyn fordrer, at dette princip fraviges.

Som ph.d.-kurser kan indgå:

• Egentlige ph.d.-kurser udbudt af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, af forskeruddannelsesprogrammer som fakultetet deltager i eller samarbejder med eller af andre danske eller udenlandske institutioner, fx i forbindelse med udlandsophold.
• Forsknings- og Innovationsstyrelsens Erhvervskursus for ErhvervsPhD-studerende (7,5 ECTS).
• Andre kurser der er særligt relevante i forbindelse ph.d.-projektet, fx kurser i IT eller statistisk metode.
• Aktiv deltagelse i seminarer, workshops eller konferencer. (Konferencedeltagelse med præsentation af paper kan maksimalt medregnes med 2 ECTS).
• Syddansk Universitets kursus i formidling for ph.d.-studerende, der udbydes en gang årligt (3 ECTS).
• Selvstudium/læsekursus under vejledning af en underviser. Det er et krav, at der indgår en form for evaluering eller eksamen i forbindelse med et sådant forløb.

Kursusprogrammet tilpasses den enkelte studerendes projekt og forskningsmæssige interesser Hovedvejleder skal påse, at der er tilstrækkelig faglig spredning i kursussammensætningen og at de planlagte kurser er relevante og på et højt fagligt niveau.

Mindst halvdelen af kursusprogrammet (15 ECTS point) skal bestå af egentlige ph.d.-kurser med fagligt indhold. Formidlingskurser (Syddansk Universitets kursus, kurser i ”academic writing” og lign.) kan maksimalt udgøre 3 ECTS point. Kurser i undervisningsmetode kan ikke indgå. Kandidatfag kan indgå, når hovedvejleder skønner, at det er relevant for projektet. Ph.d.-skolelederen kan dispensere fra ECTS-fordelingen.

Ph.d.-kurser udbudt af fakultetet annonceres på ph.d.-skolens hjemmeside. Oplysninger om kursusudbud ved andre nationale eller internationale uddannelsesinstitutioner og forskeruddannelsesprogrammer kan bl.a. søges via hjemmesidens link.

6.2. Godkendelse af kursusprogram og kurser

Kursusprogrammet indgår som en del af ph.d.-planen (jf. afsnit 9), der godkendes af ph.d.-udvalget. Ofte er det ikke muligt at lægge et fuldt detaljeret kursusprogram, da forskerkurser ofte udbydes med forholdsvis kort varsel, og det er så op til hovedvejlederen og den ph.d.-studerende løbende at finde frem til relevante kurser, så ph.d.-planen kan udfyldes.

De enkelte kurser og andre aktiviteter skal godkendes af ph.d.-udvalget, når de er gennemført. Ved ansøgning om godkendelse skal benyttes et særligt skema. På skemaet skal anføres, hvem der er udbyder af aktiviteten, og hvilken ECTS-point værdi, der foreslås. Skemaet underskrives af den ph.d.-studerende og hovedvejlederen. Der skal vedlægges fagbeskrivelse eller lignende og dokumentation for at aktiviteten er gennemført/bestået.

Ph.d.-udvalget tager ved godkendelsen stilling til, hvor mange ECTS-point hver aktivitet kan indgå med ud fra følgende principper:

• For kurser udbudt af forskeruddannelsesprogrammer, hvor fakultetet deltager, benyttes den af forskeruddannelsesprogrammet fastsatte ECTS-værdi.
• 1 ECTS-point svarer til ca. 25-30 timers arbejde.
• Konferencer hvor den ph.d.-studerende fremlægger papir, svarer normalt til 2 ECTS-point.
• Kurser på kandidatniveau, der er relevante for projektet, vurderes til halvdelen af de ECTS-point der gælder for kandidatstuderende.

På de enkelte fagområder kan der være specifikke krav til kursusprogrammets sammensætning, herunder krav om at bestemte kurser indgår.

Det samlede kursusprogram afrapporteres endeligt ved den afsluttende hovedvejlederudtalelse, jf. afsnit 11.2.2.

7.Ophold ved andre forskningsinstitutioner

I henhold til ph.d.-bekendtgørelsens § 7, stk. 2 skal den ph.d.-studerende deltage i aktive forskermiljøer, herunder ophold på andre, primært udenlandske, forskningsinstitutioner.

Den ph.d.-studerende skal som led i ph.d.-uddannelsen indgå i flere aktive forskningsmiljøer, og skal derfor i en del af ph.d.-perioden opholde sig ved en anden forskningsinstitution.

Af hensyn til uddannelsens internationale niveau bør der normalt være tale om et længerevarende studieophold af 3-6 måneders varighed ved en udenlandsk forskningsinstitution, der er fagligt relevant for ph.d.-studiet.

Hovedvejlederen skal sikre, at den ph.d.-studerende får lejlighed til at skabe kontakter til aktive forskningsmiljøer uden for Syddansk Universitet. Hovedvejlederen benytter typisk sine nationale og internationale netværk i forbindelse med planlægningen af den ph.d.-studerendes studieophold ved andre internationale eller nationale forskningsmiljøer.

Ophold ved andre forskningsmiljøer skal godkendes af hovedvejlederen og institutlederen og skal fremgå af ph.d.-planen. Hvis opholdet ikke er endeligt planlagt i forbindelse med ph.d.-planen, skal det fremgå af planen, hvornår udlandsopholdet forventes planlagt. Oplysninger om udlandsopholdet skal fremsendes til ph.d.-skolelederen, når det er endeligt planlagt.

Hvis et længerevarende udlandsophold ikke er muligt eller hensigtsmæssigt, skal dette begrundes i ph.d.-planen og der skal samtidigt redegøres for planerne for, hvorledes ph.d.-bekendtgørelsens krav om forskningsmiljøskifte afvikles.

Ophold ved andre forskningsinstitutioner afrapporteres endeligt ved den afsluttende hovedvejlederudtalelse, jf. afsnit 11.2.2.

8.Videnformidling

Den ph.d.-studerende skal i løbet af ph.d.-forløbet opnå erfaring med undervisningsvirksomhed eller anden form for videnformidling, der så vidt muligt er relateret til ph.d.-projektet. Afhængigt af den ph.d.-studerendes ansættelsesforhold (jf. afsnit 3), karriereplaner og projektet kan forskellige former for formidling være relevant.

Som videnformidling kan eksempelvis indgå:

• Undervisning
• Deltagelse i pædagogisk uddannelse og vejledning
• Vejledning af studerende
• Udarbejdelse af formidlende bøger, bogbidrag, artikler, kronikker eller posters
• ErhvervsPhD-studerendes erhvervsrapport
• Formidlende foredrag

Arbejdsopgaver af administrativ karakter kan ikke indgå.

Ph.d.-studerende der skal undervise – eller i øvrigt er interesserede – kan modtage vejledning i undervisning fra fagansvarlige og andre faste undervisere. De har også mulighed for at deltage i Det Samfundsvidenskabelige Fakultets kursus i undervisning for nye undervisere. Tidsforbruget herved kan medregnes som videnformidling, og kan for ansatte ph.d.-studerende indgå som en del af arbejdsforpligtelsen.

Det samlede omfang af videnformidling skal svare til mindst 300 arbejdstimer uanset den ph.d.-studerendes ansættelsesforhold. Tidsforbruget for undervisning opgøres efter principperne for opgørelse af arbejdstid for ansatte ph.d.-studerende (jf. afsnit 3.3.). Tidsforbruget for Erhvervsrapporten er fastsat til 120 timer. For de øvrige aktiviteter registreres det faktiske tidsforbrug.

For ph.d.-studerende under ErhvervsPhD-ordningen kan det aftales mellem ph.d.-skolelederen, institutlederen og samarbejdspartneren, at erfaring med undervisning og videnformidling opfyldes ved aktiviteter hos samarbejdspartneren.

Planer for afviklingen af ph.d.-bekendtgørelsens bestemmelse om opnåelse af erfaring med undervisning eller anden form for videnformidling skal fremgå af ph.d.-planen (jf. afsnit 9), og skal godkendes af ph.d.-udvalget. Ofte er det ikke muligt at lægge en detaljeret plan, og det er så op til hovedvejlederen og den ph.d.-studerende løbende at udfylde planen.

Ved første- og andetårsevalueringerne informeres ph.d.-skolelederen om de gennemførte formidlingsaktiviteter og planerne for resten af ph.d.-perioden.

Den samlede videnformidlingsindsats afrapporteres endeligt ved den afsluttende hovedvejlederudtalelse, jf. afsnit 11.2.2.