Skip to main content

Evalueringer på første år

 

Evalueringer på første år

Ph.d.-planen skal være godkendt af ph.d.-udvalget senest 3 måneder efter indskrivningen. For at sikre, at godkendelse er på plads rettidigt skal planen være ph.d-skolens sekretariat i hænde senest 2 måneder efter indskrivningen.

Som vejleder er det din opgave at ph.d.-planen udarbejdes og fremsendes i rette tid, og at udarbejde en udtalelse i forbindelse med ph.d.-planen. Herudover er det din opgave at tage initiativ til at informere ph.d.-skolelederen ved ændringer af ph.d.-planen.

Læs mere om ph.d.-planen.

Efter det første års ph.d.-studium gennemføres første regelmæssige evaluering af ph.d.-forløbet. Denne evaluering danner baggrund for en vurdering af fremskridt og opnåede resultater og giver mulighed for at justere planerne for den resterende studieperiode.

Senest 12 måneder efter indlevering af ph.d-planen  skal den ph.d.-studerende og hovedvejlederen udarbejde en statusrapport.

Som vejleder er det din opgave at udarbejde de regelmæssige evalueringer.

Ph.d.-skolelederen skal godkende den samlede førsteårsevaluering. Resultatet af ph.d.-skolelederens vurdering meddeles skriftligt til den ph.d.-studerende og hovedvejlederen.

Læs mere om førsteårsevalueringen.

Hvis ph.d.-skolelederen konkluderer, at den ph.d.-studerende ikke lever op til kravene i ph.d.-planen på trods af eventuelle justeringer, skal den ph.d.-studerende have et tilbud om rette op på ph.d.-studiet inden for 3 måneder. De 3 måneder må ikke i sig selv føre til en forlængelse af det samlede ph.d.-uddannelse. Tilbud om genopretningsforløb kan kun gives én gang under den samlede ph.d.-uddannelse.

Hvis den ph.d.-studerende ikke senest 1 uge efter modtagelsen af tilbuddet om 3 måneder til genopretning af studiet har accepteret dette, ophører indskrivningen.

Læs mere om genopretningsperioden.

Sidst opdateret: 11.05.2021