Skip to main content

Evalueringer på Del A

 

Evalueringer på Del A

Ph.d.-planen skal være godkendt af ph.d.-udvalget senest 3 måneder efter indskrivningen. For at sikre, at godkendelse er på plads rettidigt skal planen være ph.d-skolens sekretariat i hænde senest 2 måneder efter indskrivningen.

Som vejleder er det din opgave at ph.d.-planen udarbejdes og fremsendes i rette tid, og at udarbejde en udtalelse i forbindelse med ph.d.-planen. Herudover er det din opgave at tage initiativ til at informere ph.d.-skolelederen ved ændringer af ph.d.-planen.

Læs mere om ph.d.-planen.

Del A afsluttes med en kvalifikationseksamen og et efterfølgende ph.d.-seminar. Det anbefales, at kvalifikationseksamen og ph.d.-seminaret afholdes i god tid inden udløbet af del A – dvs. mindst 1 måned inden udløbet af del A.

Kvalifikationseksamen skal vise, at den ph.d.-studerende har opnået et kvalifikationsniveau svarende til en kandidateksamen, og ph.d.-seminaret skal give et bredt grundlag for vurdering af den ph.d.-studerendes mulighed for at gennemføre ph.d.-uddannelsen og eventuelt justere i ph.d.-projektet.

Som vejleder er det din opgave at udarbejde de regelmæssige evalueringer.

Læs mere om kvalifikationseksamen.

Hvis ph.d.-skolelederen konkluderer, at den ph.d.-studerende ikke lever op til kravene i ph.d.-planen på trods af eventuelle justeringer, skal den ph.d.-studerende have et tilbud om rette op på ph.d.-studiet inden for 3 måneder. De 3 måneder må ikke i sig selv føre til en forlængelse af det samlede ph.d.-uddannelse. Tilbud om genopretningsforløb kan kun gives én gang under den samlede ph.d.-uddannelse.

Hvis den ph.d.-studerende ikke senest 1 uge efter modtagelsen af tilbuddet om 3 måneder til genopretning af studiet har accepteret dette, ophører indskrivningen.

Læs mere om genopretningsperioden.

Sidst opdateret: 11.05.2021