I bekendtgørelsen for ph.d.-uddannelsen §7, stk. 3, er der krav om at der i løbet af studiet foretages et miljøskift, primært til udlandet. Kravet er ikke-kvantificeret. I fakultetets regelsæt §12, står der mere udfyldende:
Miljøskiftet har til formål at give den studerende mulighed for at indgå i et eller flere aktive miljøer uden for egen institution for derved at udbygge sit netværk, deltage i en bredere vifte af faglige aktiviteter, indgå i en udvidet dialog om sit projekt, og finde ny inspiration. Ved planlægningen af miljøskift skal projektrelevans højprioriteres, og i den udstrækning det er foreneligt med udlandsophold skal dette ligeledes højprioriteres. Miljøskiftet, der typisk bør have en samlet varighed på 3-6 måneder, skal så vidt muligt tidsfæstes og målsættes i ph.d.-planen. Endelig plan for miljøskiftet udarbejdes sammen med vejleder og fremsendes senest i forbindelse med 1. årsevalueringen til ph.d.-udvalgets godkendelse.
Ph.d.-skolen har mange ph.d.-studerende som er ældre end ph.d.-studerende i udlandet, og som derfor ofte er familiemæssigt forpligtede (med samlever og/eller børn), hvilket kan gøre 3-6 måneders uafbrudt ophold i udlandet til en konkret, og nogle gange uoverstigelig, udfordring. Ph.d.-udvalget er derfor ret pragmatisk mht. hvordan miljøskiftet foretages så længe formålet opnås. Det kan eksempelvis sammenstykkes af flere separate ophold over de tre studieår af helt ned til 1 uges varighed (fx et konferenceophold), så længe det i alt udgør mindst 13 uger.
Ph.d.-udvalget vurderer at stor projektrelevans er endnu vigtigere end udlandsophold i planlægningen af et miljøskift, men opfordrer til udlandsophold hvor dette kan lade sig gøre. Nogle ph.d.-studerende tager på miljøskift ved andre danske universiteter hvor der forefindes særligt projektrelevante forskningsmiljøer. Andre pendler 3-5 dage om ugen til Malmö, Lund, Flensborg, mv. og kan så stadig deltage i familieliv med institutionssøgende børn i fx Odense eller Kolding.
Ved udlandsophold er det meget vigtigt at miljøskiftet arrangeres så uformelt som overhovedet muligt, således at de ph.d.-studerende mere opfattes som selvkørende 'visiting scholars' end som studerende (i Danmark – modsat de fleste andre steder i verden – er de jo ikke 'bare' studerende, men også overenskomstansatte kolleger). Typisk kan miljøskiftet arrangeres uformelt gennem vejleders eller andre kollegers netværk. Ph.d.-skolen kræver ikke dokumentation for opholdet og anbefaler at de studerende undgår indskrivning eller anden formel tilknytning på det udenlandske universitet (hvilket typisk udløser studieafgift eller anden betaling). Vores studerende kommer selv med laptops og behøver ikke særskilt kontor (men kan fx klare sig med studieplads på bibliotek eller delekontor, eller helt uden). Det eneste konkrete ønske ph.d.-skolen har, er at de studerende får indblik i et andet forskningsmiljø, herunder får mulighed for at deltage i forskningsmæssige aktiviteter (forskergruppemøder, gæsteforelæsninger, studiekredse, mv.) og for at drøfte deres projekt med en eller flere andre forskere.
Under opholdet har de studerende mulighed for at optjene ECTS til kursusdelen ved at deltage i kurser, konferencer og ECTS-udløsende aktiviteter i øvrigt.
Ph.d.-udvalget kan ikke dispensere fra kravet om miljøskift idet det er et bekendtgørelsesmæssigt krav, men der kan i særlige tilfælde dispenseres for fakultetets kvantificering såfremt der foreligger en konkret begrundelse, og så længe formålsbeskrivelsen i §12 ses at være opfyldt på en god måde.