Politik, kultur og nation i det lange 1800-tal

Dato: 3.-6. august 2015
Tid: Oplyses senere
Sted: Schæffergården, Jægersborg Allé 166, 2820 Gentofte, Danmark
Tilmelding til: Lektor, ph.d. Michael Bregnsbo, Institut for Historie, SDU
Mail: bregnsbo@sdu.dk
Frist for tilmelding: Med indsendelse af arbejdstitel og abstract på max. 500 ord
senest: 1. maj 2015 
Paper: Frist for indsendelse af paper (max. 20 sider á 2300 tegn uden mellemrum)
senest: 1. juni 2015 
ECTS:

Oplyses senere

 

Politik, kultur og nation i det lange 1800-tal
Nordisk sommerskole for master- og ph.d.-studerende


CALL FOR PAPERS

ARRANGØR: Det danske forskningsprojekt Impacts of the Danish Defeat of 1814. Political and Cultural Spaces of Communication in the Era of Reaction and Scandinavism. Dette projekt er finansieret af det danske Forskningsråd for Kultur og Kommunikation (FKK) og har til huse ved Institut for Historie, Syddansk Universitet, Odense, Danmark.
http://www.sdu.dk/Om_SDU/Institutter_centre/ih/Forskning/Forskningsprojekter/Impacts_of_the_Danish_Defeat

Leder: Michael Bregnsbo, lektor, ph.d., bregnsbo@sdu.dk  

Medarbejdere: adjunkt, ph.d. Rasmus Glenthøj, rasmusg@sdu.dk, adjunkt, ph.d. Lone Kølle Martinsen, koelle@sdu.dk og post doc, ph.d. Morten Nordhagen Ottosen, ottosen@sdu.dk

’Det lange 1800-tal’ er en term, formuleret af historikeren Eric Hobsbawm, og den dækker perioden 1789-1914. Ligeledes har den amerikanske historiker Peter N. Stearns brugt samme term, idet han dog fører den helt tilbage til ca. 1750. Men uanset hvad dækker det over en sammenhængende periode, hvor det hidtidige af Gud indstiftede og på Guds autoritet hvilende fyrstestat og lag- og privilegiedelte standssamfund kom i opbrud og efterhånden grad- og delvist erstattet af en ny stats- og samfundsorden. Denne var karakteriseret ved verdslige stater med mere eller mindre frie forfatninger og klassesamfund med almindelige borgerlige frihedsrettigheder og lighed for loven. Det var dog bestemt ikke alle steder, at man var nået lige langt i så henseende i 1914. I det lange 1800-tal opstod de fleste af de politiske ideologer, institutioner og tankemønstre, der også fik stor betydning op gennem 1900-tallet, således liberalisme, konservatisme, sekularisme, nationalisme, socialisme, kommunisme og anarkisme foruden valgte nationalstater, parlamentariske forsamlinger, politiske partier og andre private, organiserede grupperinger, kollektive protestformer, aviser samt nye politiske og sociale identiteter ikke bare inden for eliten, men tillige i masserne. Inden for åndsliv, religion og kultur var perioden kendetegnet ved en lang række strømninger så som oplysningstid, religiøse vækkelsesbevægelser, romantik, sentimentalisme og følelser, naturalisme og positivisme, generel udviklingsoptimisme, ja sidst i perioden blev det sågar muligt at være ateist, dvs. at Gud nu kunne tænkes helt ud af regnestykket.

Alle disse forskellige strømninger af politisk, national, kulturel, åndelig og religiøs art bliver ofte skildret som nogle, der en for en efterfulgte hinanden. Men en sådan opfattelse kan imidlertid let sløre det forhold, at de ikke alle nødvendigvis udelukkede hinanden, men at de tværtimod ofte forudsatte hinanden, var influerede af hinanden eller reaktioner på hinanden, og overhovedet at forskellene imellem dem langt fra altid var så glasklare og distinkte som eftertidens navngivning og inddeling af dem ofte får det til at se ud. F.eks. kan liberalisme og socialisme begge ses som resultatet af samfundets stigende modernisering og verdsliggørelse, og begge står de for en holdning om menneskehedens frihed til at forme et idealsamfund som det vil uafhængigt af enhver traditionel binding af religiøs, social eller identitetsmæssig art.
Det lange 1800-tal og de fænomener, der gjorde sig gældende på de politiske, kulturelle og nationale arenaer her, kan altså ses som præget både af brud, kontinuitet, men også hidtil måske ikke så påagtede indbyrdes sammenhænge eller indbyrdes modsætninger. Vi indbyder herved studerende fra hele Norden til at indsende et paper om et emne inden for det lange 1800-tal, der behandler et aspekt af spørgsmålet om brud, kontinuitet, indbyrdes sammenhænge og indbyrdes modsætninger. Paperet behøver ikke tematisk at være afgrænset til et enkelt land eller til Norden som helhed, men også emner fra europæisk historie og verdenshistorie har interesse. Ej heller behøver paperet at omfatte hele det lange 1800-tal.

Vi indbyder studerende i historie og beslægtede fag (f.eks. litteratur, religion, kunsthistorie, etnologi, idehistorie eller filologi).
Foruden præsentation og diskussion af papers vil der ved sommerskolen tillige være keynote speeches ved en række fremtrædende nordiske og europæiske forskere. Vi arbejder p.t. på at træffe aftaler med sådanne, og indtil videre har vi fået tilsagn fra professor Michael Broers, Oxford University.

  • Frist for tilmelding med indsendelse af arbejdstitel og et abstract på max 500 ord: 1. maj 2015
  • Frist for indsendelse af paper (max 20 sider à 2300 tegn uden mellemrum): 1. juni 2015

Tilmelding til: lektor ph.d. Michael Bregnsbo, Institut for Historie, Syddansk Universitet, Danmark, e-mail: bregnsbo@sdu.dk  

Paperet og forhandlingssproget ved sommerskolen bliver de skandinaviske sprog, men deltagere, der ikke har et af de skandinaviske sprog som modersmål, må gerne indsende og præsentere deres paper på engelsk.

PRIS FOR DELTAGELSE: Gratis for Ph.d.-studerende og takket være en donation fra Fondet for dansk-norsk Samarbejde kan vi holde en pris på max 500 kr. (inkluderer tre overnatninger og forplejning) for master- og kandidatstuderende.

Arrangørerne har en mindre pulje til rådighed, som vil kunne anvendes til hele eller delvise tilskud til dækning af rejseudgifterne for dem, der ikke har mulighed for at få disse dækket af deres egen institution og måske nedsættelse af deltagerbetalingen for ikke-Ph.d.-studerende. I forbindelse med tilmelding bedes man anføre, hvis man ønsker at søge om hel eller delvis dækning af rejse- og/eller deltagerudgifterne.

Sommerskolen består altså af:

  1. fremlæggelse af papers på en bestemt længde
  2. diskussion og/eller forberedt kommentar
  3. overværelse af at antal key note foredrag ved fremtrædende skandinaviske og europæiske forskere med efterfølgende diskussion.

Sommerskoler af denne art plejer at være pointgivende og meriterende både for master- og Ph.d.-studerende. Som arrangører udfærdiger vi gerne attester om deltagelse, aktivitet og omfang. Deltagerne opfordres til at afklare med deres respektive institutioner, hvilken form for kredit og honorering, deltagelse i sommerskolen vil kunne give.