Skip to main content

Tidligere Ph.d. projekter

AutoTurf - Christian Mai
Det er efterhånden ikke helt ualmindeligt at høre det pusle langs naboens hæk, UDEN at naboen er at se nogen steder. - Markedet for robotplæneklippere til såvel offentlige som private husstande er i rivende udvikling, og nu forskes der i at udvikle en større og grønnere model til klipning af store græsarealer som f.eks. golfbaner. Virksomheden Sidis Robotics har udviklet en kommerciel prototype, som ønskes videreudviklet og optimeret i forhold til følgende parametre: regulering, uafhængighed, sikkerhed og effektivitet. Det er der kommet et ph.d.-projekt ud af i samarbejde med Mads Clausen Instituttet på SDU Sønderborg. Øvrige partnere i projektet er Banke, Conplex Innovation og CLEAN.
Forsvaret den 28.09.2020

3D-print af Mekatroniske Produkter - Andrei Alexandru Popa
Additiv fremstilling, også kendt som 3D-print, er ikke længere en banebrydende teknologi. Dog konkurrerer leverandørerne fortsat om at tilbyde de bedste løsninger til den bedste pris, og således har hobbymarkedet for printere og eksotisk filament til private brugere også oplevet vækst.
Ved at kombinere det virtuelt endeløse designpotentiale ved 3D-print med egenskaberne ved multiekstruder-printere arbejder vi på at skabe fuldt 3D-printede mekatronik montager, dvs. uden brug af kabler, skruer og andre klassiske fastspændingsmetoder.
Forsvaret den 23.04.2021

Sidst opdateret: 09.08.2021