Skip to main content

Green Water modtager 750.000 kroner fra SE

Energileverandør støtter miljøvenligt projekt

Green Water  fortsætter sin succes.

Projektet, der oprindeligt startede som studenterprojekt med en 7kW prototype installeret på Alsion i Sønderborg, fik efterfølgende et 84kW proof-of-concept anlæg etableret i en kommunal bygning i Hardeshøj på Nordals.

Nu har projektet modtaget en donation på  750.000 DKK fra SE Vækstpuljen; en fond der understøtter forskning og innovation samt kulturel udvikling i den syddanske region.

Bevillingen gør det muligt at videreudvikle projektet samt gennemføre undersøgelser med henblik på stordrifts-implementering. Selv om projektet  ser lovende ud, er der fortsat mange aspekter, der skal overvejes. I særdeleshed  skal bevillingen bruges til at søsætte større projekter, som f.eks. stordrifts-demonstratorer  i nye bygninger. Der er fortsat uafklarede spørgsmål vedrørende en kollektiv anvendelse af flere Green Water systemer, dvs. at drive flere systemer i et optimeret netværk.

Det overordnede mål for Green Water er at udvikle et bæredygtigt alternativ til den konventionelle energiproduktion samt tilføje vedvarende energi-teknologi til 4. generations fjernvarme via elektrificering af enten centrale eller decentrale energikilder.

 For yderligede information, kontakt Projektleder Michael Sørensen, e-mail: mats@mci.sdu.dk

 


Redaktionen afsluttet: 13.09.2016