Hvilke grundlæggende, mikroskopiske byggeblokke består vores univers af? Dette fascinerende spørgsmål forsøger jeg at besvare med min forskning.
Jeg er teoretisk fysiker, og mit arbejde består af at ‘zoome ind’ på den mikroskopiske struktur af stof og rumtid – det fundamentale filament, som vores univers består af. Jeg benytter en matematisk form for mikroskop til at zoome ind til de allermindste skalaer, som ikke engang de mest kraftfulde eksperimenter såsom LHC-eksperimenterne ved CERN kan måle.
Det er på disse små skalaer, at kvantefysikken begynder at påvirke rumtidens struktur. Spørgsmålet er så, om rumtiden på disse skalaer er delt op i diskrete “rumtidsatomer”? Eller om den bliver ved med at være kontinuert, så den ligner en indviklet matematisk struktur, en fraktal? Vores mest avanceret rumtidsteori, Einsteins generelle relativitetsteori, kan ikke besvare disse spørgsmål, da den ikke medtager kvanteeffekter.
Derfor arbejder jeg på at udvikle en ny, mere fundamental teori for kvanterumtid og stof. Jeg arbejder både med udviklingen af teorien, med fokus på den asymptotisk-sikkerhedsmæssige tilgang og den kausale mængdetilgang, samt koblingen af teorien til observationer. Jeg fokuserer på forbindelsen mellem kvantegravitation og partikelfysik i og uden for standardmodellen, og på dens forbindelse til sorte hullers fysik.
Senest har jeg fokuseret på kvantegravitationens implikationer for det mørke stofs partikelegenskaber og på test af kvantegravitation fra billeder af sorte huller.
Denne teori vil kunne løfte sløret på universets oprindelse, rumtidens egenskaber i sorte huller, samt de mikroskopiske interaktioner af stof med rumtiden på de mindste tænkelige skalaer.
