Skip to main content
Live rundvisning på Retsmedicinsk Institut på SDU

Tag med, når retsmediciner Mette Schou går live med en rundvisning på Retsmedicinsk Institut på SDU.

Her obduceres lig fra Fyn og syd- og Sønderjylland, når der er mistanke om en forbrydelse eller andre forhold, som får politiet til at bede om det.

Kom med på hele ligets vej gennem instituttet, lige fra retsteknikerne tager imod ved rampen, gennem kølerummet (morguen), en tur i CT-scanneren og ind på obduktionsstuen. Her viser Mette Schou redskaber frem og gennemgår, hvordan en obduktion foregår – og hvorfor man gør, som man gør.

Endelig runder vi fremvisningsstuen, hvor pårørende kan identificere og/eller besøge de afdøde. Og vi slutter i laboratoriet, hvor prøver fra ligene behandles, så de kan gemmes og vise detaljer i mikroskopet.

Der er garanti for fascinerende anekdoter, aflivning af myter og et indblik i retsmedicinerens hverdag med døden.


Se arrangementet live d. 24. april kl. 12:00

Event
Rundvisning - Live
Målgruppe
10 år +
Medvirkende
Retsmediciner Mette Schou
Tid
Lørdag d. 24. april kl. 12:00-12:45 


Program:

Med på en lytter?