Tag med til Theresienstadt

Aktivitetstype: Mød forskerne 
Målgruppe: Alle aldre
Tid: Hele dagen
Sted: Gydehutten. Se aktivitet nr. 18 på kortet.


Gennem et kæmpe arbejde med at gå gamle arkiver og fortællinger igennem har en gruppe studerende på historiestudiet gjort det muligt for os med egne øjne at opleve det triste liv, danske jøder levede i ’ghettoen’ og koncentrationslejren Theresienstadt.

Gennem visualiseringer viser de studerende de mest frygtede steder blandt de danske jøder i lejren: Madudleveringssteder, deres frirum og bopæl.

Theresienstadt er et gammelt fort og garnisonsby i det nuværende Tjekkiet, som tyskerne i 1940-41 gjorde til først fængsel og siden indhegnet ghetto for jøder. Dens funktion var at få omverdenen til at tro, at jøderne levede et idyllisk liv i ghettoen, mens det i virkeligheden var en koncentrationslejr. Hvor der tidligere havde boet 7.000, boede der nu 50.000, og i løbet af 1942 døde 16.000 mennesker.

I 1943 blev omkring 500 danske jøder deporteret til lejren, og det er deres erindringer, de historiestuderende har gjort levende med det virtuelle kort, du kan opleve på dagen.