Lær om leveren og få din lever scannet

Aktivitetstype: Mød forskeren og få testet leveren 
Målgruppe: 18 år + 
Sted: Stenten. Se aktivitet nr. 5 på kortet.
Tid: Hele dagen


Igen i år kan du møde os forskere fra Center for Leverforskning. På vores stand kan du se og røre en griselever, som kun adskiller sig en smule fra menneskets. Vi fortæller om leverens funktioner via filmklip, snak og quiz. Vi fortæller om vores aktuelle forskningsprojekter og giver smagsprøver på fermenteret havre, der er gavnlig for bakteriesammensætningen i tarmen.

Vi medbringer vores leverscanner, så du kan få målt stivheden af din lever. Den fortæller nemlig noget om arvæv og begyndende leversygdom. Vi glæder os til at se dig til en sjov og lærerig dag!