Guld fra gemmerne

Aktivitetstype: Udstilling
Målgruppe: Alle aldre
Tid: kl. 10:00 – 16:00
Sted: Bibliotekets forhal. Se aktivitet nr. 19 på kortet.


Bøger fra en svunden tid, gamle kort, giftige bøger – og et strejf af fordums mystik og eventyr – vil være nogle af de herlige ingredienser, du kan finde, når Syddansk Universitetsbibliotek åbner for Forskningens Døgn 2019. Det sker i form af en udstilling med spektakulære biblioteksmaterialer som det naturlige omdrejningspunkt. Ligesom sidst bliver biblioteket på SDU også en del af en skattejagt for store og små.

Under fremvisningen vil der være veloplagt bibliotekspersonale tilstede, der gerne bistår med fantastiske fortællinger om de udstillede sager.

Disse er i øvrigt hentet fra de mange spændende særsamlinger, der findes på Syddansk Universitetsbibliotek.