Skip to main content

Masser af talent

Aktivitetstype: Debat 
Målgruppe: 14 år + 
Tid: Kl. 13:00-13:45 
Sted
: Auditorium O100. Se aktivitet nr. 1 på kortet.

For at være sikker på at få en plads, anbefaler vi, at man til denne event reserverer (gratis) billet via Eventbrite


Under ledelse af sportsjournalist og chefredaktør for Mediano Medier Peter Brüchmann vil SDU’s fodboldpanel diskutere talentudvikling i dansk fodbold: Hvordan kan forskningen hjælpe forældre til at passe på børnene og samtidig indgå i talentarbejdet? Hvornår spotter man et talent, hvordan får man det bedste ud af det, og hvad er det med danske unges mentalitet?

Følg med når vores ekspertpanel diskuterer dansk fodboldsfremtid og få gode råd med på vejen, hvad enten du er forældre, træner, selv spiller fodbold eller på anden måde er engageret i talentarbejde.

Panelet består af:

Professor, fysiolog Magni Mohr, som bl.a. har været tilknyttet topklubber som Chelsea FC og Juventus,
Sportspsykolog Carsten Hvid Larsen, som forsker i talentudvikling, og som er i færd med at undersøge DBU’s Topcenter-strategi.
Ph.d.-studerende i sportspsykologi og professionel fodboldspiller i HIK Esben Elholm Madsen 
Talentchef i DBU, Flemming Berg.