Dronecafé

Nærbillede af en drone

Aktivitetstype: Mød forskerne og prøv dronerne
Målgruppe: Alle aldre
Tid: Kl. 10-16
Sted: Campustorvet. Se aktivitet nr. 21 på kortet.


SDU er med helt fremme i forskningen omkring droner

Droner har efterhånden længe været i brug militært, men de hjælper også civilt med miljøkatastrofer, eftersøgningsopgaver, grænseovervågning mv. I fremtiden bliver de formentlig en helt naturlig del af vores dagligdag, når de selvstændigt flyver rundt med pakker, pizzaer, medicin og meget andet. Inden vi for alvor kan slippe dronerne løs på egen hånd i samfundet, er der dog en lang række udfordringer, der skal løses, både hvad angår teknologi, design, sikkerhed, hensyn til privatliv osv.

Kom og bliv klogere på droneforskningen, og få en snak med vores dygtige forskere, der kommer både fra det Tekniske og det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Du kan også teste dine evner som dronepilot i vores dronebur.