Skip to main content

Retsantropologernes "very cold cases”

Aktivitetstype: Hands on /mød forskerne 
Målgruppe: Alle aldre
Tid: Kl. 10-16 
Sted
: Stenten. Se aktivitet nr. 9 på kortet.


Til daglig arbejder vi med forskning i sygdomme og leveforhold i SDU’s store knoglesamling, hvor vi har over 16.000 skeletter. Men vi rykker også ud, når der bliver fundet knogler og kranier - i udgravninger eller tilfældigt. Vi hjælper med at opklare de oldgamle dødsfald, hvor ingen husker, hvad der er sket. Og i nyere sager assisterer vi retsmedicinerne i at finde ud af, hvad der er sket. Vi zoomer ind på individet og prøver på at finde ud af så mange detaljer som muligt om, hvordan han eller hun har levet deres liv. Detaljerne får vi i udgravningssituationen og med kemiske prøver, og de kan fortælle os om sygdomme, og hvordan de blev behandlet. Vi kan også ofte finde ud af, hvor en person kommer fra, og nogle gange endda hvem personen har været.

På vores stand kan du se og røre ved knogler og blive klogere på, hvad man kan finde ud af ved at se på gamle skeletter og kropsdele.