Skip to main content

Naturen helt tæt på

I Danmark opfordrer naturorganisationer samt stats- og kommuneorienterede initiativer derfor i stigende grad til insektvenligt havedesign og -vedligehold både privat og på offentlige, grønne områder. Men efter århundreder med en historisk funderet norm for “ordentligt” havehold er individuelle borgere lang tid om at inkorporere disse bæredygtige havetrends.

Det kræver viden at skabe gode forhold for insekter i haven, hvad enten man ønsker insektvenlige stauder, buske og træer eller vilde værts- og nektarplanter. Den biodiverse have bryder med den klassiske, æstetiske have med eksotiske blomsterbede og ingen ukrudt samt med den moderne, vedligeholdelsesfrie have med en ren græsplæne, fliser, granitskærver og enkelte frugttræer. Som konsekvens heraf kræver borgernes syn på biodiverse haver tilpasning for at sikre omfattende accept og støtte til større biodiversitet på offentlige og private områder. 

Et studie i natursyn
Projektet tager sit udgangspunkt i forskningsprojektet Who Owns Nature? der i 2021 har set nærmere på havetrends, den stigende interesse blandt haveejerne for biodiversitet samt den måde, hvorpå danskerne forholder sig til natur og kultur indenfor havens rammer. Her fandt vi, at skiftet til en mere insektvenlig have krævede af borgerne, at de tilegnede sig ny viden om planter, og at interessen for at støtte op om biodiversitet var til stede på tværs af generationer, natursyn og havetype.  

I projektet Naturen helt tæt på ser vi nærmere på, hvordan lokale, biodiverse initiativer opleves af borgerne i Nyborg Kommune, samt i hvilket omfang disse initiativer påvirker deres individuelle haveforbrugspraksis og der igennem deres fokus på biodiversitet.

Det gør vi gennem to delprojekter:

  1. Leg til Læring - Læring om insektvenlige planter i skolerne (tilegnelse af viden)
  2. Fra Slotsvolden til Privathaven - Mødet med vilde blomster i det offentlige rum (eksponering). 

 

Læs mere på: Who Owns Nature

Projektet startes i februar 2022 og er lige nu planlagt til at spørgeskemaet udsendes i september/oktober 2022. I dette tidsinterval indsamles også data fra lokale og sociale medier.

Vi forventer at have de første resultater fra spørgeskemaundersøgelsen klar i begyndelsen af 2023 og for medieundersøgelsen omkring sommeren 2023. 

 

Samarbejdspartnere og finansiering

Projektet sker i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, Nyborg Kommune, Østfyns Museer og Slots- og Kulturstyrelsen.

Der modtages på nuværende tidspunkt ingen finansiering udefra.

 

Kontakt

Spørg om forskningen: Christina Elvira Dahl Forskningsassistent ced@sam.sdu.dk    
Spørg om det praktiske: Lotte T. Rasmussen PR og Kommunikation 
ltr@bib.sdu.dk

Sidst opdateret: 27.10.2021