Skip to main content

Læs som mand

Læs som mand

Læs som mand er et interventionsprojekt der søger at udvikle, afprøve og evaluere et koncept for fælleslæsning som mental sundhedsfremme for mænd i overgangen til pension. Læs som mand har et særligt fokus på at undersøge potentialer for brugen af digitale løsninger til dette formål, og anvender en citizen science approach til at engagere og involvere borgere i undersøgelsesprocessen. Dette gøres blandt andet via borgerworkshops samt fysiske og virtuelle fælleslæsninger for og med repræsentanter for målgruppen. Projektet er en del af Human Health, SDU’s forskningsstrategiske satsning inden for sundhedskommunikation, der samler faglige forskningsmiljøer på tværs af humaniora, sundhedsvidenskab og samfundsvidenskab med henblik på at levere forskningsbaserede svar på fremtidens udfordringer i sundhedsvæsenet.


Forsker: Anna Paldam Folker, Peter Simonsen, Marie-Elisabeth Lei Holm, Mette Marie Kristensen, Josefine Ranfelt Andersen

Tilknyttede institutter/enheder: Statens Institut for Folkesundhed (SDU), Institut for Kulturvidenskaber (SDU)

Partnere: Ældre Sagen, Læseforeningen, Netværk for Citizen Science (SDU)