.

 

Sygehus Sønderjylland: Samarbejde mellem kommune, plejehjem, prak. læge og sygehuset

Baggrund

I Danmark har der gennem mange år været et ønske om at opnå bedre og mere sammenhængende forløb ældre og svækkede borgere med fokus på samarbejdet mellem borgeren i eget hjem, pårørende, praktiserende læger, kommuner og sygehuse ved akut sygdom. Plejehjemsbeboere er en lidt overset gruppe, hvor der ikke er mange initiativer i gang for at forbedre det akutte forløb. Derfor ønskes en forbedring af samarbejdet omkring og med de ældre borgere, som bor på plejehjem og deres pårørende. Herved kan en række indlæggelser undgås og forhåbentlig give mere ro, tryghed og livskvalitet for den ældre borger og de pårørende.

Projektet

Projektet kan bidrage med:

  1. Give et overblik over, hvor mange akutte indlæggelser fra plejehjem, det drejer sig om, hvilke organisationer er mest udsatte for flere eller færre indlæggelser, tidspunkter for indlæggelse af plejehjemsbeboere (aften, weekend eller ferier), samt om særlige grupper beboere eller sygdomme kræver hyppigere indlæggelser end andre.
  2. Undersøge hvor og hvilke udfordringer, der i kommunikation af information omkring plejehjemsbeboeren ved akut indlæggelser og udskrivelser
  3. Vurdere de etiske problemstillinger som er knyttet til akut sygdom hos en plejehjemsbeboer.
  4. Udvikle og afprøve løsninger som kan forbedre kommunikationen og information før, under og efter et akut forløb
  5. Udvikle og afprøve løsninger som kan forbedre det akutte patientforløb gennem et tæt samarbejde mellem kommunale sygeplejersker, egen læge og sygehusets speciallæger.

Der vurderes etiske problemstillinger som er knyttet til akut sygdom hos en plejehjemsbeboer. Ydermere udvikles og afprøves løsninger som kan forbedre kommunikationen og information før, under og efter et akut forløb. Herunder udvikles og afprøves løsninger som kan forbedre det akutte patientforløb gennem et tæt samarbejde mellem kommunale sygeplejersker, egen læge og sygehusets speciallæger.
I første fase (6 måneder) skaffes den viden, der skal danne grundlag for beslutninger om, hvilke løsninger, der skal undersøges nærmere. Her analyseres omfanget af de akutte forløb og hvilke faktorer, der har indflydelse på, om en borger bliver indlagt. Desuden belyses de konkrete udfordringer, som ledte til et akut sygehusforløb og endelig vil der være en etisk refleksion over disse forløb.

I anden fase (12 måneder) afprøves og tilpasses en række tiltag til forbedringer, der gennemføres som pilotprojekter med de enkelte plejehjem. Eksempler på interventioner kan være: 

 

  1. Metoder som sikrer, at alle involverede parter har adgang til viden om borgerens ønsker om behandling ved akut sygdom, samt for hvordan samtaler mellem sundhedsprofessionelle og borger og pårørende kan anvendes til at træffe beslutninger om mulige handlinger ved akut sygdom.
  2. Modeller, som involverer kommunale akutteams og speciallæger på sygehuset uanset tidspunkt i vurdering og behandling af borgeren.
  3. Videokommunikation som redskab.
  4. Opfølgende hjemmebesøg med afklaring af behandlingsniveau ved senere akut tilstand og vidensdeling til alle involverede parter.

 

Forskningsleder: Christian Backer Mogensen, Fælles Akut Modtagelse, Sygehus Sønderjylland. 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies