Skip to main content
DA / EN

Vinderne er kåret ved vores Write Your Future-online galla mandag d. 7/6!  

Radioprogrammet Kulturen på P1 havde efterfølgende besøg af vinderen, statskundskab-studerende Cæcilie Voetmann, som havde skrevet historien "Styrkeprøve".  Du kan høre hende læse et uddrag op i radioprogrammet her: www.dr.dk/radio/p1/kulturen-pa-p1/kulturen-pa-p1-2021-06-07 (hop 26:30 minutter ind i programmet for at høre indslaget om Write Your Future.

Vinderhistorien - og 2.- og 3.-plads + Top 10 historierne er tilgængelige lige her: Vinderne.
Galla  


Fra 17. marts til 3. maj inviterede vi alle studerende på SDU til at deltage i et Citizen Science-eksperiment: Skriv en kort historie om en helt almindelig dag i dit liv i år 2025. Hvilke samfundsmæssige, teknologiske og miljømæssige ændringer er der sket – og hvordan påvirker de din hverdag?

Coronapandemien har ændret vores hverdag: arbejde, fritid, ja selv turen til det lokale supermarked er ikke som før. Men hvordan forestiller du dig, at dit liv bliver, når pandemien er kommet under kontrol? Vender vi stille og roligt tilbage til det liv, vi engang kendte – eller?

Ingen kan forudsige fremtiden, men gennem fiktionen kan vi teste forskellige forestillinger om livet. Når vi ser verden gennem andre menneskers øjne, lærer vi noget om dem, og om verden som de ser den. Derfor inviterer vi alle studerende på SDU til at deltage i et eksperiment: Lad os dele vores forestillinger om fremtiden – måske bliver vi klogere på, hvor vi er på vej hen.

Del dine drømme og din frygt for fremtiden!

Skriv en kort historie (max. 1.200 ord) hvor du forestiller dig en helt almindelig dag i dit liv i år 2025. Hvilke samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og andre ændringer er der sket? Hvad betyder det for din hverdag nogle år ude i fremtiden?

Vi opfordrer alle studerende på SDU til at deltage. Du kan frit vælge at skrive på dansk eller engelsk, som det passer dig bedst.

Del din historie her.

Præmie på 5.000 kr. for den bedste historie

Et panel af studerende og forskere fra de fem fakulteter vil udvælge de bedste historier, ud fra deres forestillingskraft og indsigt i hvordan større samfundsmæssige trends afspejler sig i den enkeltes liv.

Panelet kårer 3 vindere:

  • 1. plads: 5.000 kr.
  • 2. plads: 3.000 kr.
  • 3. plads: 2.000 kr.

Alle jeres historier vil blive publiceret online som en del af “Write your future” projektet.

De tre vindere vil også få mulighed for at bidrage som forfattere til en kronik til Dagbladet Politiken, der vil lave et sammendrag af hvordan studerende fra SDU forestiller sig fremtiden og hvordan disse forestillinger kan hjælpe os som samfund til at tage bedre beslutninger.

Alle deltagere bliver inviteret til en virtuel fejring, hvor vi kårer vinderne og lytter til udvalgte historier.

Partnere:
Partners
Spørgsmål? Kontakt os på competition@sdu.dk

Sidst opdateret: 07.11.2022