Globe at Night

Globe at Night

Er du spejderleder, amatørastronom, skolelærer, natteravn eller campist?

Eller vil du bare passe på vores nattehimmel?

Syddansk Universitetsbibliotek vil under alle omstændigheder meget gerne invitere jer til at deltage sammen med alle biblioteker i Odense, om at støtte Citizen Sciences projektet Globe at Night. Globe at Night projektet er en international borger- og videnskabskampagne der vil øge opmærksomheden på nattehimlen og lysforurening, ved at invitere borgere til at måle og indsende deres lysstyrkeobservationer. Nettet af verdensomspændende målinger vil senere give mulighed for forskning i forhold til dyrelivet, sundhed, energiforbrug mm.

Det er nemt at deltage:
Alt hvad man behøver er en computer eller en nyere smartphone for at følge disse 6 trin: https://www.globeatnight.org/6-steps.php

Alle kan deltage:
Og har man ikke adgang til en computer eller en opdateret smartphone, kan man deltage ved at bruge udstyr på et af vores biblioteker og benytte vores IT-faciliteter. Syddansk Universitetsbibliotek vil også købe lysmålingsudstyr, "Sky Quality Meters", som man kan komme og låne, hvis man også vil prøve at lave professionelle lysmålinger om natten, dette er dog ikke nødvendigt for at deltage i projektet.
Vi er også pt ved at blive udarbejdet en dansk oversættelse af vejledningen tilpasset målgruppen 4.-6. klasse, som vil blive tilsendt, hvis man ønsker det.

Vil I hjælpe os?
Deltag! I må også meget gerne downloade plakaten i A3, printe den og sætte den op! Vi vil også gerne fremsende en professionel trykt plakat – evt. en roll up? Og del gerne denne ordlyd blandt jeres netværk og i jeres Facebook-feed mm.

Som tak for hjælpen inviterer vi til et spændende foredrag d. 30. april med astronomen Bertil Dorch på UCL Biblioteket i Odense, hvor der også vil blive serveret en lille forfriskning.

Kontakt Bibliotekar Anja Pedersen - anjap@sdu.dk, hvis du/I har spørgsmål, vil tilmelde jer foredraget eller bare vil vide mere.


Baggrund: På Syddansk Universitetsbibliotek er vi meget engagerede i Citizen Science. For os handler Citizen Science om at skabe interaktion og dialog mellem borgere og forskere. Vi har et velfungerende samarbejde med andre biblioteker der deler vores passion; i øjeblikket UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskoles bibliotek og OBB - Odense Biblioteker og Borgerservice. Vores 3 institutioner deltager derfor i ”Global Citizen Science Month - April 2020”, en global oplysnings kampagne nu her i april. Og det gør vi bl.a. ved at promovere det IAU - International Astronomical Union (https://www.iau.org/ ) anerkendte projekt Globe at Night.

Vi mener at hvis biblioteker kan formidle litteratur, information og kultur, kan vi også engagere og involvere borgere i samfundet og forskning!