Kultursociologerne Mette og Emilie giver stemme til kulturskabere

Af Camilla Wissing Mortensen, cwm@sam.sdu.dk, 01-02-2023

Det er foråret 2021. Corona-pandemien har lagt landet ned og taget spillesteder, museer og kulturhuse med i faldet. Kulturområdet kæmper, og det går ikke kun ud over institutionerne. Også de selvstændige kunstnere, musikere og andre kulturskabere har svært ved at få tingene til at løbe rundt.

Virker det umiddelbart som det optimale tidspunkt at starte en virksomhed, der netop har kulturområdet som sin målgruppe?

Nej, vel?  

Alligevel er det netop det, kultursociologerne Emilie Holse og Mette Kousholt gør.

Midt i Corona-pandemien opretter de analysevirksomheden Kurana, der trods sit navneslægtskab ikke har noget med virussen at gøre.

- Kurana er født i en Coronatid, så vi er både blevet forvekslet med det og med drikkeyoghurten Cultura. Men navnet Kurana står egentlig for kultur, analyse og kuratering af viden. Navnet bygger bro mellem vores genstandsfelt, nemlig kultur, og den opgave, vi har sat os for, som er at skabe og udbrede viden om kunst og kultur, fortæller Emilie Holse, da jeg møder hende og Mette Kousholt over en Teams-forbindelse.

Kurana har nu eksisteret i halvandet år, og deres vision er stadig den samme. De vil skabe og udbrede viden om kulturområdet og bidrage til en mere bæredygtig udvikling.

Værktøjerne har de fra uddannelsen i kultursociologi, mens drivet stammer fra deres kærlighed til kunst- og kulturområdet. Og til de kunst- og kulturskabere, som de vil forbedre vilkårene for.

Begyndelsen

Det hele starter i Esbjerg. Her læser Emilie Holse og Mette Kousholt begge kandidatuddannelsen i Cultural Sociology på Syddansk Universitet. Det er det eneste sted i landet, man kan tage uddannelsen, og de er begge tiltrukket af at få lov til at gå i dybden inden for et felt, de brænder for.

- Jeg var kommet til et sted i livet, hvor jeg vidste, hvad jeg ville. Der er mange, der er generalister, og jeg ville gerne nørde, specialisere mig og få en skarpere profil. SDU Esbjerg er et mindre sted, hvor man har lettere adgang til underviserne, og det gjorde, at jeg turde udfordre mig selv endnu mere fagligt og tage flere chancer, så jeg kunne udvikle mig, fordi der var bedre mulighed for feedback og sparring, fortæller Emilie Holse.

Hun og Mette Kousholt går på to forskellige årgange, og derfor er det først, da de bliver sat sammen som interviewpar i et forskningsprojekt om Roskilde Festival ledet af lektor Annette Michelsen la Cour, at de lærer hinanden at kende. Mødet mellem Mette og Emilie på festivalmarken bliver samtidig det spæde startskud til deres fælles virksomhed.

- I forskningsprojektet skulle vi gå rundt på festivalen og interviewe unge. Det var vores første researchopgave, og da vi var færdige med projektet og havde udarbejdet rapporten, blev vi klar over, at vi gerne vil blive ved med at lave analyser og undersøgelser inden for kunst- og kulturområdet, siger Emilie Holse.

Gnisten

Derfor begynder de at lægge stenene til virksomheden i foråret 2021, altså midt under Corona-pandemien. Og selvom det kan virke som dårlig timing, er det faktisk netop kunst- og kulturskabernes svære økonomiske vilkår under krisen, der antænder en gnist i dem, siger Mette Kousholt: 

- Kulturministeriet, som skulle give midler via puljer, havde ikke nok viden om kunstnernes vilkår. Men Dansk Forfatterforening havde for nogle år siden været proaktive og fået lavet en indtægtsundersøgelse for dets medlemmer. Den undersøgelse dokumenterede overfor Kulturministeriet, at kravene for økonomisk hjælp var forkerte og førte til, at Dansk Forfatterforening fik forhandlet nye pakker for dets medlemmer.

Generelt tydeliggjorde Corona noget, de to kultursociologer nok allerede vidste: At der er et vidensgab på kulturområdet, og at den manglende viden har store, negative konsekvenser for især kulturskaberne. For hvor meget af den viden, der bliver skabt, har fokus på institutioner som museer og spillesteder, er der mindre fokus på at skabe viden om dem, der producerer indholdet.

- Der er et stort fokus på oplevelsesøkonomi og hele forbrugerperspektivet, altså, hvordan kan vi få nogle flere forbrugere ind i folden, så der bliver genereret mere økonomisk kapital i institutionerne. Og det er vigtigt. Men hvis vi ikke har nogen kunstnere, der kan leve nogenlunde bæredygtigt, til at levere kunsten og musikken, så er der ikke nogen institution. Ikke noget at opleve, ikke noget at forbruge.

- Mange kunst- og kulturskabere oplever, at de er nederst i hierarkiet, og at der ikke bliver taget hånd om dem. Derfor vil vi gerne være med til at skabe mere viden om deres forhold for at skubbe på, at deres vilkår bliver bedre, forklarer Emilie Holse.

Integriteten

Én af Kuranas første opgaver var for netop Dansk Forfatterforening. Foreningen ville gerne have undersøgt ulønnet og lavtlønnet arbejde blandt dets medlemmer, der i stigende grad oplever en såkaldt gratisarbejde-kultur i kunst- og kulturverdenen.

Oplevelserne havde dog præg af anekdotisk mund-til-mund viden, og Dansk Forfatterforening ønskede at få dokumentation for, at gratisarbejde-kulturen eksisterer, og finde ud af hvordan og hvorfor den gør det. Konkret bevis, som foreningen kunne bruge som løftestang til, at udfordringen blev set og hørt.

Emilie Holse og Mette Kousholt takkede ja til opgaven. Der var bare et lille men: De ville også have lov at undersøge problematikken fra dem, der hyrer forfattere, oversættere og illustratorer.

- Som kultursociologer har vi det sådan, at hvis vi skal kigge på et fænomen, skal vi ikke kun kigge på den ene side af det. For at forstå, hvad der foregår, er vi også nødt til at tale med dem, der efterspørger arbejdet, og som ikke vil give penge for det. Hvad er deres arbejdsvilkår? Hvad er deres økonomiske fundament? Det giver Dansk Forfatterforening en viden om, hvad der foregår på den anden side hos den, der tilbyder arbejdet, siger Mette Kousholt og bliver suppleret af Emilie Holse: 

- På den måde afdækker vi de bagvedliggende strukturelle vilkår, der kan være for et fænomen og udforsker det. Man kan læse sig til mange ting og have en idé om, hvad det er, der ligger bag en problematik, men ved at undersøge det og spørge åbent, finder vi ud af ting, som vi ikke kan læse os frem til i for eksempel rapporter og budgetter. Det er i det åbne møde med alle berørte parter af en problematik, at man kan få en viden om forhold og vilkår, som man ikke kan forudse.

Kultursociologien

Jeg fornemmer, at vi begynder at nærme os kernen af Kurana, som også er kernen af Emilie Holse og Mette Kousholts professionelle virke.

Da de i sin tid kontaktede mig, blev jeg nysgerrig på at høre mere om skiftet fra sociologistuderende til iværksætter. Men selvom de er iværksættere og hyres som konsulenter, er det slet ikke det, de to kvinder primært identificerer sig som.

De er først og fremmest kultursociologer.

- At være iværksætter er det, der på et praktisk plan gør det muligt for os at realisere passionen for kultursociologi og ambitionen om at få den faglighed aktivt ind i kunst- og kulturområdet. Men vi lægger vægt på, at vi bruger titlen kultursociolog. For vi er ret stolte af den faglighed, og vi er glade for uddannelsen, forklarer Mette Kousholt og fortsætter:

- Kultursociologi er en unik gren af sociologien, og vi er stolte af, at vi kigger på nogle andre ting, end folk normalt kigger på. Vi stiller dybdegående spørgsmål, vi forholder os kritisk til fænomenerne, vi ser på konteksten, og vi kan og tør rumme kompleksiteten.

Hun understreger, at de derfor også trækker på mange af de ting, de lærte på uddannelsen i Cultural Sociology. Blandt andet, hvordan man skaber viden om et fænomen ved den måde, man designer undersøgelsen på – selve essensen i Kurana.

Derfor er uddannelsen i kultursociologi også med i Emilie Holse og Mette Kousholts tanker, da jeg spørger ind til fremtiden. De to kultursociologer har nemlig en række projekter i støbeskeen og håber, at det på sigt kan bane vejen for at gøre noget for den uddannelse, der har skabt fundamentet for virksomheden:

- Vi har snakket om, at vi gerne vil give noget tilbage. Vi håber for eksempel på, at vi kan vokse på en måde, så vi kan ansætte folk fra bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen i kultursociologi, enten i praktik, som studiemedhjælper, freelance analytiker eller måske endda som fastansat. Det ville være fantastisk, afslutter Emilie Holse.