Fleksible forbrugere eller vanedyr? Ph.d.-projekt sætter lup på vores elforbrug

Elpriser.

Det er svært at finde et emne, der har fået mere fokus de sidste måneder.

Vi tjekker apps. Vi står op midt om natten for at sætte vaskemaskinen i gang. Vi slukker for kontakterne, så vores fjernsyn ikke er standby og skruer ned for varmen, selvom termostaten viser minusgrader.

Mange af os mærker energikrisen i form af større regninger, og det præger vores adfærd og fylder samtalerne over frokostbordet, hos den lokale købmand og i medierne.

Sådan var det ikke tilbage i 2018, da Maj Dang Trong startede sit ph.d.-projekt ved Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi. Her var el mere eller mindre noget, de fleste af os kun tænkte på, når strømmen af og til gik, og huset pludselig henlå i mørke.  

Derfor satte hun sig for at skabe en større forståelse for de danske forbrugeres relation og holdning til deres elselskab. En viden, der pludselig får en helt ny betydning midt i en buldrende energikrise. 

De (u)fleksible forbrugere

Men lad os starte et andet sted.

Maj Dang Trongs ph.d.-projekt vokser nemlig ikke ud af en energikrise, men ud af Danmarks ambition om at gøre energisektoren grøn og elektrificere samfundet.

Det indebærer blandt andet, at landet skal være uafhængig af fossile brændstoffer i 2050 – et mål, man vil nå ved at udbygge en vedvarende energiproduktion, primært i form af vindkraft. 

Denne form for energi er dog svingende, og det øger behovet for, at vi som forbrugere er fleksible i forhold til, hvornår vi belaster elnettet. Det er her, Maj Dang Trongs ph.d.-projekt kommer ind i billedet.

- At vi er fleksible forbrugere betyder, at vi bruger strømmen, når den er der og ikke bruger den, når den ikke er der. Det vil kort sagt sige, at vi tilpasser vores forbrug til produktionen, og ikke omvendt, forklarer hun.

Det lyder måske enkelt, men det er det ikke. Det afhænger nemlig af, om forbrugerne – det vil sige du og jeg – rent faktisk er villige til at ændre vores vaner.

Information, information, information

Det er blandt andet denne villighed, Maj Dang Trong har undersøgt. Gennem kvantitative og kvalitative analyser, en spørgeskemaundersøgelse og dybdegående interviews har hun spurgt deltagerne ind til deres viden om, og praksis for, fleksibelt elforbrug – og deres intention om at lægge vanerne om.

Hendes resultater viser, at forbrugerne i høj grad efterspørger information.

- De vil vide, hvorfor, hvornår og hvordan de skal være fleksible. Som den ene af mine interviewpersoner siger, ville han tænke på det, hvis han vidste, hvornår han skulle gøre det.

Maj Dang Trong påpeger, at det er et gennemgående træk i hendes projekt, at der er rum for, at elselskaberne styrker informationen med deres kunder og skaber mere gennemsigtighed.  

- Elselskaberne kan forbedre forbrugernes forståelse af blandt andet fleksibelt elforbrug gennem målrettet kommunikation, der er tilpasset de forskellige forbrugergrupper. Det kan de blandt andet ved at anvende nogle af de populære kommunikationskanaler. 

Prisen for fleksible forbrugere

Ph.d.-projektet peger på, at der især er tre ting, der motiverer os til at være fleksible: At det har en positiv effekt på miljøet, at det viser sig i form af besparelser på vores elregning, og at vi oplever energibesparelser.

Især de to sidste har vist sig at holde vand i den nuværende energikrise, understreger Maj Dang Trong:

- Man må sige, at vi med energikrisen har fået syn for, at mange danskere omlægger deres vaner, fordi de kan spare penge. Spørgsmålet er så, om det varer ved efter krisen.

Som en del af projektet undersøgte hun netop den form for dynamiske elpriser, der gør, at en del forbrugere i dag kan spare penge ved at omlægge deres vaner.

- Dynamiske elpriser betyder, at nettarifferne varierer i løbet af dagen eller afhængigt af sæson, så du for eksempel betaler et højere beløb, hvis du bruger din vaskemaskine om dagen, end hvis du brugte den om natten, forklarer hun.

Derfor kan dynamiske elpriser også være et vigtigt instrument til at gøre os danskere mere fleksible i vores elforbrug – præcis som vi har set under energikrisen. På sigt kræver det dog, at vi ikke bare er villige, men også i stand til at reagere på de dynamiske og tidsvarierende priser, også udenfor krisetider, påpeger forskeren:

- Ændringen af forbrugernes adfærd skal harmonere med forbrugerens livssituation og afspejle hverdagens rytmer og praksis. Derfor er én af bekymringerne med at indføre dynamiske elpriser også, at de kan opfattes som uretfærdige, forklarer hun og fortsætter:

- Der er økonomisk udsatte mennesker, der simpelthen ikke er i stand til at flytte deres forbrug, f.eks. den enlige mor med små børn. Så det er selvfølgelig relevant at spørge, om de skal betale mere, mens andre slipper billigere? Tidsdifferentierede priser kan have en social slagside, som vi skal være opmærksomme på. 

Fremtiden

Maj Dang Trong er ikke blind for, at hendes resultater bliver sat ind i en ny kontekst med den nuværende energikrise. En krise, der var umuligt at forudse, da hun i sin tid begyndte sit ph.d.-projekt.

Dengang var det svært overhovedet at få nogen til at forstå, hvorfor forbrugernes holdning til el og elselskaber er interessant og relevant. Til sammenligning var de tre mest populære apps i august i år Min Strøm, Elpriser og Andel Energi – den første endda så populær, at den nu kræver betaling.

- Energikrisen har resulteret i et fleksibelt elforbrug, især i de dyre timer. Faktisk er elforbruget i Norden reduceret med 5-10%, fortæller Maj Dang Trong.  

Derfor synes hun også, at det er et område, der fortjener mere opmærksomhed som forskningsfelt. For energikrisen har om noget vist, at området er både vigtigt og berører langt størstedelen af de danske forbrugere.  

Og spørgsmålet er: Hvad sker der, når energikrisen er ovre, og vi vender tilbage til en hverdag, hvor vi først opdager, at der er noget, der hedder el, når lyset pludselig går ud?