Skip to main content

Per Knudsen

Lidt om Per

Per Knudsen blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1974 og har efterfølgende været chefredaktør på Information og Politiken samt været klummeskribent og redaktør af journalistiske bøger på forskellige forlag. Han har i samarbejde med tidligere fellow Mette Davidsen-Nielsen udarbejdet ”De ti journalistiske bud”. De ti bud er et forsøg på at definere journalistisk kvalitet.

Lidt om Pers projekt og tid som fellow

Per Knudsen beskæftigede sig under sit ophold på Center for Journalistik med journalisternes rolle og journalistikkens værdier i det fremtidige mediebillede, herunder spørgsmålet om amerikaniseringen af den danske mediekultur. Som Per Knudsen selv mener, er "Mediebranchen i disse år præget af store teknologiske og forretningsmæssige forandringer, som også sætter journalistens rolle og de klassiske journalistiske idealer under pres. Hvordan undgår vi, at grænserne mellem oplysning og underholdning udviskes, og meningsmageriet breder sig på bekostning af den undersøgende og upartiske journalistik?"

"Efter 30 år i mediebranchen gør jeg mig ingen illusioner om at have de rigtige svar, men jeg kommer til SDU med en masse erfaringer, som jeg ser frem til at dele og diskutere med andre for at blive udfordret og beriget blandt studerende, undervisere og forskere.” (Per Knudsen, fellow 2008)