Skip to main content
Center for Landdistriktsforskning - CLF

Erhvervsudvikling og innovation i landdistrikter i Danmark

Ph.d. projekt: Informal Meeting Places, Interaction and Learning 

Ph.d.-projektets formål er at undersøge erhvervsudvikling og innovation i landdistrikter i Danmark. Det overordnede problemfelt handler om landdistrikters evne til - på den ene side at omstille sig til vidensamfundet - og på den anden side at bevare de lokale kvaliteter.

Ved brug af analyserammer, der knytter sig til interaktion og udveksling af viden og læring søger ph.d. projektet at afdække, hvilken betydning interaktion i sociale rum /uformelle mødesteder har for erhvervsdynamikken i landdistrikter.

Det forventes, at der ud fra resultaterne opstilles anbefalinger, der kan bidrage til den del af landdistriktspolitikken, der retter sig mod inddragelse af forskellige grupper af aktører i forbindelse med lokal forankring og netværksdannelse.

Undersøgelsen bygger på en række socioøkonomiske case-undersøgelser i danske sogne og en deltagerobservatør undersøgelse af interaktion og udveksling af viden på uformelle mødesteder / i sociale rum i en større frivillig organisation.

Ph.d. projektet blev påbegyndt i januar 2004 og er afsluttet i februar 2007.

Kontaktperson:
Lektor Pia Heike Johansen, piaj@sam.sdu.dk eller tlf. 6550 4224

Center for Landdistriktsforskning - Syddansk Universitet

  • Degnevej 14
  • Esbjerg Ø - DK-6705
  • Telefon: +45 6550 4221

Sidst opdateret: 19.07.2022