Har landdistrikterne politisk indflydelse i de nye storkommuner? Hvordan sikrer storkommunerne, at det politiske ansvar strækker sig helt ud til kommunegrænsen? Det er blot nogle af de spørgsmål, som Malene Brandt vil besvare i ph.d.-afhandlingen Demokratiets grænser – en analyse af landdistrikternes politiske muligheder efter den danske kommunalreform i 2007.
Halvdelen af landets kommuner har formuleret en landdistriktspolitik. Over halvdelen af dem glemte opfølgningsprocedurerne, og to landsdækkende undersøgelser konkluderede i 2009, at manglende statslige krav til politikken, økonomien og udviklingsmålene ofte gør landdistriktspolitikken til symbol politik[i]. Fokus er derfor rettet mod landdistrikternes mærkesager, og hvordan repræsentanter for landdistrikterne får forhandlet og realiseret deres specifikke mål.
Hypotesen er, at landdistrikterne bliver marginaliseret i de politiske forhandlinger. Det sker fx, når landboernes ønsker bliver afvist med henvisning til omkostninger pr. indbygger, fordi økonomien blot er et af mange mulige kriterier, og det samtidig er en målestok, der oftest vil favorisere byboernes behov. Ønsker landdistrikterne politisk indflydelse skal de derimod udvide den kommunalpolitiske synsvinkel og skabe ligestilling til forskelligt stillede borgere, så deres ønsker bliver vurderet i forhold til kommunalt definerede borgerrettigheder. De kan inkludere fx socialt og kulturelt ansvar, herligheds- og livsværdi samt omkostninger pr. borger set i et bredt perspektiv. Spørgsmålet er derfor, hvordan landdistrikterne opnår lokalpolitisk ligestilling, så demokratiet rækker helt ud til kommunegrænsen.
Du kan kontakte ph.d.-stipendiat Malene Brandt på mbw@sam.sdu.dk.
[i] Kromann og Just udarbejdede i 2009 rapporten Kommunalreformen og landdistriktspolitikken. En spørgeskemaundersøgelse for Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikterne (IFUL). Center for Regional- og Turismeforskning udarbejdede i 2009 rapporten Organisering af landdistriktsindsatsen efter kommunalreformen.