Skip to main content
DA / EN
EVENT

Bliver akademisk frihed et fortidslevn? DIAS sætter forskning anno 2025 under lup med årets æresdoktorer

Hvordan bevarer vi forskningens integritet, når ytringsfrihed, ansvar og innovation støder sammen? Vær med, når Syddansk Universitets æresdoktorer 2025 mødes til debat d. 30. oktober 2025.

I en tid med politisk polarisering og stigende pres på forskningsverdenen er  akademisk frihed mere aktuelt end nogensinde.

Danish Institute for Advanced Study (DIAS) inviterer til en højaktuel paneldebat med SDU’s æresdoktorer 2025 under titlen: “Academic Freedom in Flux: Navigating Research, Responsibility, and Public Trust in Transformative Times”.

Debatten tager afsæt i aktuelle forskydninger i det europæiske forskningslandskab, hvor universiteter i stigende grad må balancere fri forskning med fondenes krav om målbare effekter. Samtidig møder individuelle forskere stigende modstand, når deres fund er kontroversielle eller udfordrer gængse opfattelser i samfundet.  

Sammen med æresdoktorerne, fem internationale topforskere, sætter vi spot på, hvordan universiteter kan og bør stå vagt om akademisk frihed i en tid, hvor den frie forskning udfordres af eksterne krav, af kritiske røster i den offentlige debat og af de interne dilemmaer, det fører med sig. 

Panelet vil blandt andet diskutere: 

  • Hvor grænsen går mellem ytringsfrihed og forskningsfrihed
  • Hvordan forskere navigerer i et miljø med fokus på output og samfundseffekt
  • Hvordan universiteter bør agere, når forskning skaber kontrovers
  •  Hvordan vi sikrer en fri og etisk funderet akademisk dialog

 Debatten modereres af professor Christine Stabell Benn (Klinisk Institut) og adjunkt Julius Koschnick (Økonomisk Institut).

Tid, sted og tilmelding

Torsdag d. 30. oktober 2025 kl. 15.00-16.30.
Reception fra 16.30.

DIAS Auditorium, Syddansk Universitet
Fioniavej 34, 5230 Odense M

Tilmelding er nødvendig - klik for at komme til tilmeldingssiden.

Kontakt

Lamprini Jensen
Specialist Consultant hos Danish Institute for Advanced Study (DIAS)
lamprini@sdu.dk
+45 2246 5172

Syddansk Universitets æresdoktorer 2025

 

 

Tilmelding

Dette arrangement har et begrænset antal pladser.

Gå til tilmeldingssiden

Redaktionen afsluttet: 25.09.2025