Skip to main content

Ny rapport om Faglighed i gymnasiet efter COVID-19

11. juni 2021

2020 var et anderledes og mærkeligt skoleår for de danske gymnasieelever. Undersøgelsen ”Gymnasiet i den historiske Corona-tid – et elevperspektiv” (Qvortrup 2020) gjorde det klart, at skolenedlukningerne havde store konsekvenser for elevernes emotionelle, sociale og faglige trivsel. Samtidig har der været mange bekymringer for og bud på, hvilke konsekvenser skolelukningerne ville have for elevernes læring, hvilket tydeligt har vist sig i diskussioner om ’fagligt efterslæb’, ’den tabte årgang’, etc. For at tilvejebringe et nuanceret, empirisk grundlag for at forstå konsekvenserne for elevernes læring, tog Center for Gymnasieforskning, Syddansk Universitet, med professor Ane Qvortrup, lektor Torben Spanget Christensen, lektor Peter Hobel, lektor Eva Lykkegaard og lektor Anke Piekut i marts 2021 initiativ til at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt lærere i gymnasiet. Undersøgelsen fokuserer på følgende temaer:

  • Lærernes opfattelse af elevernes mulighed for at deltage i forskellige undervisningsaktiviteter
  • Lærernes opfattelse af elevernes generelle faglige niveau sammenlignet med tilsvarende årgange andre år
  • Lærernes opfattelse af elevernes faglige formåen ift. en række konkrete aspekter af fagenes viden, færdigheder og kompetencer
  • Lærernes opfattelse af elevernes formåen, når det kommer til studiekompetencer
  • Lærernes opfattelse af elevernes motivation for at deltage i undervisning og gå i gymnasiet

Denne rapport præsenterer undersøgelsens resultater. Vi mener, dette er afgørende viden for gymnasierne og bredere gymnasiale aktører, når der skal træffes beslutninger om eventuelle indsatser for at hjælpe de ramte elever.

Læs rapporten her: Faglighed i gymnasiet efter COVID-19 - Et lærerperspektiv på konsekvenserne af COVID-19

 


Nye gymnasierettede digitale gæstelærerforløb på EMU.dk- udviklet og tilrettelagt af blandt andre SDU forskere

08. juni 2021

I maj og juni måned har forskere fra SDU og  Center for Gymnasieforskning bl.a. haft travlt med at udvikle og tilrettelægge 8 undervisningsforløb som er tilrettelagt de gymnasieale uddannelser i forbindelse med projekt Digitale gæstelærerforløb. Projektet er en politisk indsats, som berører både grundskolen, de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne.  I artiklen  "Nye gæstelærerforløb: Inspiration fra en verdensmester, en løve og en forsker" beskrive EMU.dk projektets ophav: 

"Den 18. februar 2021 indgik et flertal af Folketingets partier aftale om en række indsatser, der har til formål at håndtere de faglige og trivselsmæssige udfordringer, som covid-19 har medført hos flere elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Som led i aftalen er der afsat 12 mio. kr. til at udvikle digitale gæstelærerforløb. 

De digitale gæstelærerforløb udvikles af et konsortium bestående af Rambøll Management Consulting, Københavns Professionshøjskole, VIA University College, Syddansk Universitet, Operate og Heartbeats for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
."

Forløbene udgives løbende på EMU.dk de kommende uger, hvor de ligger tilgængelige for alle. Hvert forløb består af en podcast eller en videooptagelse med de respektive gæstelærere og en vejledning med inspiration til anvendelsesmuligheder og didaktisering. Forløbene er  tilpasset 2-3 fag, men kan ude problemer anvendes i flere fag.   

 


Projekt Mønsterbrydende Science

13. marts 2021

Siden efteråret 2020 har Esben Nedenskov Petersen, der er lektor i filosofi og tilknyttet Center for Gymnasieforskning, været en del af projektet Mønsterbrydende Science på Frederiksberg Gymnasium. Projektet, der er ledet af Heidi Larsen og finansieret af Villum Fonden, har fokus på de særlige udfordringer, der møder tosprogede elever i sciencefag som matematik, fysik og kemi.

Målet er at udvikle undervisningen og undervisningsmaterialet, så man mindsker de uhensigtsmæssige sproglige forhindringer, der kan stå i vejen for elevernes læring i fagene. Esbens forskning i forbindelse med projektet handler blandt andet om, hvordan implicitte elementer i den faglige kommunikation kan udfordre eleverne. Forskningen udføres i samarbejde med en projektgruppe bestående af undervisere fra Frederiksberg Gymnasium, som sikrer projektets forankring i konkrete fagdidaktiske erfaringer. Esbens undersøgelser og analyser skal tjene som input til deres arbejde med udviklingen af nye måder at undervise på i sciencefagene.

 


En Master i Gymnasiepædagogik åbner nye døre

06. januar 2021

Lær artiklen 'En master i Gymnasiepædagogik åbner nye døre' i Det Moderne Gymnasium hvor en rektor fortæller om, hvordan hun har fået en teoretisk ballast i tillæg til flere års praktisk erfaring, en ballast som kvalificerer beslutningerne og en kursus- og pædagogikumleder fortæller om de nye åbne døre efter at være blevet Master i Gymnasiepædagogik.

Læs artiklen her: Det Moderne Gymnasium

 

Gymnasiet i den historiske Corona-situation

Den historiske situation, som risikoen for udbredelse af Corona-virus har skabt, har sat de danske gymnasier, gymnasielærerne og gymnasieelever og ikke mindst samarbejdet mellem disse under pres. Med meget kort varsel blev alle elever sendt hjem som følge af skolelukninger, og hurtigt blev Ny lov og bekendtgørelse om nødundervisning vedtaget. På få dage skulle der ske en digital omstilling.

Det igangværende projekt, Reform 2017, viste i 2019, altså forud for den nuværende situation, at undervisning, der involverer digital teknologi, er den form for undervisning, hvor der blandt gymnasiernes elever og lærere er størst uenighed om læringsudbyttet. På en 4-punkts-skala svarede 80,02% af eleverne enten enig eller helt enig til, at der er et stort læringsudbytte ved undervisning, der involverer digital teknologi, mens det kun var tilfældet for 51,1% af lærerne (Qvortrup 2020). Dette gør det særligt interessant at undersøge, hvordan den nuværende situation udspiller sig på gymnasierne.

På grund af emnets aktualitet og den unikke situations flygtighed igangsatte Center for Gymnasieforskning kun en uge inde i den nye situation en undersøgelse blandt gymnasieeleverne på 11 gymnasier dækkende et bredt spænd af skoletyper (stx, htx, hhx og hf), regioner, placeringer (land/provinsby/storby) og størrelse om, hvordan de oplever og agerer i den nye situation. I undersøgelsen spørges der ind til følgende temaer:

  • Elevernes hverdag (i forhold til familie og skolearbejde og undervisning)
  • Elevernes trivsel (i forhold til skole, venner og fritidsaktiviteter)
  • Rammerne for skolearbejdet (hvordan struktureres arbejdet af skole og hjem)
  • Kontakt med lærere og klassekammerater
  • Undervisningstyper (herunder undervisningsdifferentiering og undervisningsformer)
  • Oplevet undervisningskvalitet og –udbytte
  • Mestringsoplevelser (føler eleverne, at de kan klare skolearbejdet, når de er hjemme?)
  • Familiens rolle og situation
  • Oplevelsen af de kommende eksamener 
  • 3.g'ernes arbejde med den større skriftlige opgave (SRP/SOP), som for nogle elevers vedkommende er blevet opstartet umiddelbart inden eller under karantænen.

Alle disse temaer er analyseret i egen ret, men også i forhold til baggrundsvariable som skole/kommune samt elevernes klassetrin, køn og private og sociale situation. Undersøgelse giver et unikt billede af, hvordan gymnasiets funktioner, fra et elevperspektiv, varetages under Corona-karantænen.

Undersøgelsen er nu afsluttet, her er den samlede Data-rapport inkl. Bilag 2 Uddannelsestyper og Bilag 3 Uddannelsestrin.

 


Teoretisk Pædagogikum for gymnasielærere

Hvert år samles alle, som er med til at udvikle og gennemføre Teoretisk Pædagogikum for gymnasielærere. I år var det den 3.-4. marts i Horsens, hvor der blandt andet blev spurgt ind til, hvad ligestillingen af de fire til fem gymnasiale ungdomsuddannelser betyder for elever og uddannelserne. Her var Gymnasiereform 2017-forskningsprojektet og projektets netop udkomne bog Ane Qvortrup (red.): Gymnasiet i udvikling, Hans Reitzel 2020 afsæt for en drøftelse af blandt andet dannelse og studiekompetence blandt eleverne.

Efterfølgende blev det drøftet og undersøgt om undersøgelsesorienteret undervisning kan ses som

  • en fagspecifik praksis?
  • en tværgående gymnasial metagenre? Eller
  • en overgribende metametagenre, eller studiekompetence, der forbereder til videregående uddannelse?

Seminariet åbnede desuden for nye perspektiver på undervisning og uddannelse, der blev netværket og samtalt på tværs af uddannelser og funktioner, og der blev foretaget justeringer af undervisningen i Teoretisk Pædagogikum i det kommende skoleår

 


Bogudgivelse af Ane Qvortrup: Gymnasiet i udvikling

Den 3. marts  2020 udkom bogen ”Gymnasiet i udvikling. Undersøgelser og analyser af aktuelle udviklinger i gymnasiet”

Gymnasiet i udvikling undersøges det aktuelle gymnasium, gymnasiet anno 2020, i lyset af de forandringsprocesser, det har gennemgået de seneste 20 år, begrundet dels i de tre reformer, der er gennemført siden 2005, dels i den ”almindelige” udvikling i forståelsen af viden og kundskab og i samfundsmæssige værdier og prioriteringer. Hensigten med bogen er at formidle ny viden om gymnasiet generelt samt om det at være gymnasieleder, -lærer og -elev i lyset af den længere reformerings- og moderniseringshistorie. I bogens otte kapitler beskriver og diskuterer forfatterne nogle af de områder, hvor der er sket markante forandringer. Det gælder menneskesyn og dannelsesformer, faglighed og fagligt samspil, skriftlighed, evaluering, teknologi og digitalisering samt organisering og ledelsesformer.

Gymnasiet i udvikling udspringer af og formidler resultater fra et stort forskningsprojekt, igangsat i 2017 af 11 forskere fra Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet.

Se mere på om Gymnasiet i udvikling på  www.hansreizel.dk

 


Konference om Faglighed i gymnasiet (AFLYST PGA. COVID-19)

Fagligheden i gymnasiet er undersøgt af et stort hold forskere fra Syddansk Universitet i samarbejde med Teknologisk Institut og fire ekspertgrupper nedsat af Børne- og Undervisningsministeriet. I forbindelse med projektet har man analyseret både undervisningsbeskrivelser, eksamenssæt og eksamensopgaver og elevopgaver 50 år tilbage i tiden og gennemført spørgeskemaundersøgelser med både undervisere i grundskolen, på gymnasierne og videregående uddannelser.  

Projektets arbejde med og konklusioner på fagligheden i gymnasiet bliver udfoldet og debatteret på en konference d. 23. marts 2020. Der lægges således op til en kvalificeret dialog mellem gymnasier, aftagere, politikere og andre interessenter om, hvilken faglighed(er) der skal prioriteres i gymnasieskolen i fremtiden. 

Tilmeld dig på: https://www.conferencemanager.dk/faglighed

Læs rapporterne og nyheder om projektet på:

Delrapport 1: Projektets rammer og design
Delrapport 2: Matematik
Delrapport 3: Fysik
Delrapport 4: Dansk
Delrapport 5: Engelsk
Delrapport 6: Opsamling

Gymnasieskolen: Professor om kæmpe undersøgelse: Behov for nuanceret debat om faglighed i gymnasiet
Gymnasieskolen: Ekspertudvalg om faglighed: Matematik er blevet mere komplekst
Gymnasieskolen: 
Ekspertgruppe om dansk stil: Elever fokuserer på teknik og metode
Gymnasieskolen: Faglighedsundersøgelse: Fysik er blevet et almendannende fag
Gymnasieskolen: Ekspertudvalg om engelsk: Kravene til eleverne er vokset
Berlingske:  
Ny stor rapport: De basale færdigheder halter hos danske gymnasieelever

 

 

Sidst opdateret: 11.06.2021