Skip to main content

Adgang, selektion og retfærdighed

Periode

August 2021 -

Formål

Gennem grundskolen forberedes og selekteres børn til forskellige former for videre uddannelse, erhverv og praktiske fællesskaber. Grundskolen skaber ikke kun lighed, men medproducerer også forskelle og ulighed, både i forhold til børns fremtidige muligheder og i forhold til de fællesskaber, de har adgang til i skolen. Hvordan kan vi forstå denne ulighed, og hvordan sikres det, at skolens sortering foregår så retfærdigt som muligt? Kan man forestille sig en skole uden denne sorteringsfunktion eller en skole, hvor didaktik og pædagogik i mindre grad sorterer elever? Og hvordan kan ledere, lærere og pædagoger arbejde med, at børn har ulige deltagelsesmuligheder i deres skoleliv?

Formålet med fokusområdet om adgang, selektion og retfærdighed er at skabe grundlag for eksplorative, praksisrettede og praksisinddragende forsknings- og udviklingsprojekter, der drejer sig om, hvorvidt og hvordan grundskolen kan fremme lige muligheder for et godt børneliv, for kvalitetsuddannelse og for demokratisk deltagelse for alle børn uanset deres baggrund. Det kan være projekter, der sigter efter at fremme lige muligheder og social retfærdighed, og det kan være projekter, der afsøger grænserne mellem skolens opgave og opgaver, som skolen ikke kan eller skal løse.

Fokusområdet sigter således mod at identificere og udvikle praksisrelevante udviklings- og forskningsprojekter i krydsfelterne mellem bl.a. skoleledelse, didaktik, almenpædagogik, socialpædagogik og interkulturel pædagogik.

Fokusområdeledere

  • Gro Hellesdatter Jacobsen, lektor, Institut for Kulturvidenskaber, SDU
  • Rikke Brown, lektor, Center for Pædagogik, Professionshøjskolen Absalon

Deltagere

  • Anke Piekut, lektor, Institut for Kulturvidenskaber, SDU
  • Annette Kronborg, lektor, Juridisk Institut, SDU
  • Christina Poulsen, lektor, UC SYD
  • Helle Møller Winum, ph.d.-stipendiat, Institut for Kulturvidenskaber, SDU, adjunkt, Pædagoguddannelsen, UC Syd
  • Jakob Ditlev Bøje, lektor, Institut for Kulturvidenskaber, SDU
  • Leo Komischke-Konnerup, uddannelsesdirektør, Karisefonden
Publikationer

Se her

Sidst opdateret: 06.09.2021