Danske børn og unge engagerer sig intensivt med digitale teknologier, både i skolen og i fritiden. Det sker f.eks. gennem sociale netværksplatforme, digitale læremidler, onlinespil og nationale tests. Fokusområdet digital-børnemagt.nu dykker ned i disse engagementer ved at tage børneperspektivet dybt alvorligt.
Vi bygger på en dansk/nordisk børnekulturtradition ved at spørge, hvad børns konkrete engagementer med digitale teknologier kalder på i dag. Dette gælder både inden for og på tværs arenaer som skoler, fritidsinstitutioner, uformelle læringsmiljøer og i det fritidsliv som udfolder sig uden for institutionelle sammenhænge.
Hvilken opmærksomhed fra lærere, pædagoger, forældre, meningsdannere, beslutningstagere og lovgivere kalder børns levede og oplevede engagementer med digitale teknologier på?
Vi spørger, hvordan børn konkret bemægtiger sig digitale teknologier i forskellige sammenhænge, hvilke betingelser denne bemægtigelse udfolder sig under, og hvorvidt eller hvordan børn selv oplever at kunne bemægtige sig teknologierne. Herigennem ønsker vi at nuancere forståelser af digitale teknologier i børns liv, både i den pædagogiske debat og i samfundsdebatten bredere set.
Uartige teknologier
Vores mission er at bringe børnenes stemmer i spil, og vi vil gå aktivistisk til værks. Børnemagt er et udgangspunkt, vi mener alvorligt, og vi ønsker at gå imod tendensen til at tale om børns praksisser med digitale teknologier, og vil i stedet interessere os for at tale med børnene. Vi vil give dem mikrofonen og sammen med dem undersøge, hvordan teknologierne kan bruges til at få endnu mere magt.
Det kunne være projekter som “sådan træner du din algoritme” eller “sådan får du chatbotten til at lave dine lektier”. Projekter, der er drevet af en efterspørgsel, der kommer fra børn, og hvor leg – og særligt den risikofyldte leg – bringes i spil. Digitale teknologier, platformene og internettet bliver nemlig ofte iscenesat som et meget risikofyldt sted.
Vi har en hypotese om, at aktivistisk eller risikofyldt leg med digitale teknologier kan føre til en større bevidsthed om de underliggende mekanismer. Om algoritmernes beskaffenhed. Om overvågning, platformisering og dataficering. Måske kan det ligefrem føre til en interesse for krypterede beskedtjenester eller fediverser hos børnene? Hvis vi med oprigtig interesse søger børnenes perspektiver på de teknologier, som de ellers ofte bliver advaret mod, kan det være at de selv gennemskuer, hvorfor og hvordan de skal undgås eller bruges med omtanke og refleksion.
Artige teknologier
Ligesom vi fokuserer på børns risikofyldte leg med teknologier, og på børnenes perspektiver og meningsskabelse i relation til dette, så er vi også interesserede i de teknologier, som børn anvises til anvendelse i skolen og i andre sammenhænge i deres hverdagsliv. Vi fokuserer på de sociale situationer, hvor lærings- kommunikations- og vurderingsteknologier indgår. Og vi spørger til børnenes betingelser for at bemægtige sig teknologierne her – og at bemægtige sig i verden gennem disse teknologier. Her er det ligeledes børnenes perspektiver og engagementer, vi orienterer os i forhold til, og vi forsøger at se med børnene. Det betyder også, at vi interesserer os for relationen mellem den intenderede institutionelle teknologibrug og børnenes aktualiserede teknologibrug, herunder de formål, som teknologibrugen i forskellige tilfælde tjener for aktørerne, inklusive børnene. Også her går vi gerne aktivistisk til værks og undersøger institutionel teknologibrugs mulighedsrum i relation til børns bemægtigelse.
Magt
Vi arbejder med en induktiv tilgang til magt. Børnemagt signalerer et empirisk ståsted, der henviser til forskningsmæssig nysgerrighed på konkrete børns ageren i verden. Vi ønsker at se med børnene - at følge konkrete børns perspektiver på og handlemuligheder i relation til det digitale. Men vi er også opmærksomme på de situerede praksissers mangfoldighed af magtpositioner og magtfulde aktører. Hvilke betingelser har børn for at blive bemægtigede i forskellige sammenhænge og agenskonstellationer? Og er børnemagt i skolen et spørgsmål om gensidighed snarere end ensidig dominans i relationen mellem børn, teknologier og professionelle? Det vil vi undersøge i konkrete situationer, hvor børnenes initiativer, undren og logikker fremhæves i analysen.
Fokusområdeledere
- Thomas Enemark Lundtofte, Lektor, SDU
- Ane Bjerre Odgaard, Docent, UC SYD
Deltagere
- Ph.d.-studerende, Lucas Cone, Aarhus Universitet
- Lektor, Stine Liv Johansen, Aarhus Universitet
- Docent, Helle Hovgaard Jørgensen, UCL
