Skip to main content

Dialogisk Undervisning og Mundtlighed

Periode

November 2021 -

Formål

I Danmark har vi en lang tradition for dialog og mundtlighed i skolen. Det er et uomgængeligt princip, som er rodfæstet i skolernes formålsparagraffer, at eleverne kan komme til orde i undervisningen, og at de kan udveksle forståelser og meninger både med klassekammeraterne og med skolens voksne.

Internationalt er der sket store fremskridt inden for både forskning i og udvikling af dialogisk undervisning og mundtlighed. Der er voksende enighed om, at et øget fokus på dialogisk undervisning og mundtlighed kan styrke elevernes tænkning og læringsprocesser, opbygge bæredygtige kommunikationsformer og relationer og danne eleverne til en tilværelse i et demokratisk samfund i det 21. århundrede. Undersøgende dialogformer og kreative, refleksive mundtlige former behøver således at være en del af den almindelige praksis og hverdag i skolen. 

På trods af dette ser megen undervisning ud til at være domineret af traditionel monologisk og lærerdomineret undervisning, der bygger på en forståelse af, at viden og læring transmitteres envejs fra lærer til elev. Fokusområdet DUMu har til formål at undersøge og bidrage til ny praksisrettet viden om, hvordan dialogisk undervisning forstås og praktiseres i grundskolen. Når vi ved, at dialogisk pædagogik støtter elevernes læringsprocesser og medansvar for de kollektive praksisser, der følger med at være samlet mange sammen, hvordan kan vi så få mere af den dialogiske praksis i vores uddannelsessektor? En af vejene til dette er at undersøge læreruddannelsens praksisser.

Dialogisk undervisning og mundtlighed er paraplybetegnelser for mange facetter af brugen af det talte ord i undervisningen og handler samlet ikke udelukkende om det mundtlige. Eksempelvis kan dialogisk undervisning indbefatte skriftlige aktiviteter og kollaborative processer af mange slags, både digitalt og gennem fysisk samvær, kollaborative spilaktiviteter eller design og dialoger om eller gennem netop konkrete materialer, etc. 

Vi er optagede af fx:

1) Forståelser af og former for dialogisk undervisning?

Forståelsen af begrebet dialogisk er afgørende for, hvordan vi karakteriserer dialogisk undervisning og for hvilke formål en given dialogisk sekvens har. Dialogisk undervisning kan forstås på mange måder. Det er derfor ikke muligt at nå endeligt frem til, hvad dialogisk undervisning er, så hvordan kan man vurdere om undervisning er dialogisk eller ej? Vi er optagede af at belyse det spektrum af forståelser af og tilgange til dialogisk undervisning, der findes, undersøge deres styrker, svagheder og anvendelsesmuligheder og derigennem skabe klarhed over kvaliteter og kriterier for dialogisk undervisning fra forskellige teoretiske perspektiver.

2) Mundtlighed og fagdidaktik

Vi kigger på, hvordan mundtlig praksis udfolder sig og undersøger mundtlighed i skolen både generelt, i fag og på tværs af fag. Mundtlige former i organiseringen af undervisning er fx kvalificering af elevernes mundtlige oplæg gennem tydelig kvalificering af responsformer og dialog omkring et fagligt oplæg. Vi er også interesserede i at belyse og udvikle klare forestillinger af, hvad mundtlig eksamen er. Hvilke kriterier ligger til grund for et fagsprog, og hvilke forestillinger har lærere og elever om, hvad det vil sige at tale et fag, og af hvordan fagsprog adskiller sig fra hverdagssprog? At afprøve og udvikle begge talesprogsformer er vigtigt for opmærksomhed på veje til egen uddannelse og professionalisme.

Endnu en side af mundtlighed er hele det kreative aspekt, når man udvikler sammen og inter-aktivt inspirerer hinanden, skaber og producerer sammen og måske ligefrem opnår fælles flow gennem forhandling og innovative processer. Dette samspil foregår ofte mundtligt, måske online, men oftere mundtligt end skriftligt, fordi det kan kræve et vist tempo udvekslingen. Hvordan kan organiseringen af mundtlige undersøgelser skabe plads og motivere til kreativitet i skolens dagligdag?

3) Dialogiske perspektiver på vejledning, evaluering, feedback og bedømmelse af mundtlighed

De seneste år er der kommet stort fokus på at anskue både vejledning, evaluering og feedback ud fra dialogiske perspektiver, der vægter de formative og læringsfremmende dimensioner fremadrettet. Hertil kommer bedømmelse af mundtlighed som en kompleks størrelse, fordi talesproget eksisterer i tid og rum og hurtigt forsvinder. Man arbejder med kriterier for, hvordan elever eller studerende bedømmes mundtligt og dialogisk, men det kan være vage, utydelige implicitte kriterier og implicitte kulturer, der sætter rammerne for, hvad der forventes. Hvordan husker vi, hvad nogen sagde, fx i et oplæg, en samtale, en eksamenssituation, og hvordan kan vi fastholde det og være klare i vejledning, feedback og respons?

4) Klassesamtaler og gruppe- og peersamtaler

At lade elever indgå i samtaler med hinanden i klassen, mindre grupper eller pararbejder er almindelig praksis i de fleste klasseværelser. Forskning i Danmark og internationalt gennem mange år viser, at undersøgende dialoger, hvor elever selv driver processerne for spørgsmål og svar de finder vigtige gennem egne interesser i forhold til et materiale, er motiverende og styrker og fastholder læringen og lysten til at søge videre. Samtidig skal deres undersøgelser hele tiden støttes op alt efter, hvor selvstændigt de arbejder og i forhold til undersøgelsernes karakter. Der er altså behov for, at lærere kan variere i meget høj grad imellem samtaleformer. Imidlertid er det ganske krævende for undervisere at lære at stille andre former for spørgsmål end i den lærerstyrede form og at støtte elevundersøgelser uden, at læreren altid er den, der har svaret. Vi vil afprøve og udvide de dialogiske praksisformer i uddannelsessektoren gennem samarbejder i DUMu i centerets fokus for, med og om skole og underviseruddannelser bredt set.

5) Pædagogiske tilgange til dialogisk undervisning

Der er gennem årene lanceret mange forskellige tilgange, som skal bidrage til udviklingen af kvaliteten i dialoger i undervisningen. Disse tilgangene tilbyder anvisninger til, hvordan man kan praktisere dialogisk undervisning, men de gør det med forskellig vægt på forskellige dimensioner. Fællesnævneren for dem er hensigten om at mobilisere talens kraft til at stimulere elevernes tænkning og skærpe deres forståelse. En af de tilgange, der er mest fremtrædende herhjemme, og som vi er optagede af at udvikle og undersøge, er Filosofi i skolen. Tilgangen er en metode, der har til formål at skabe undersøgende fællesskaber i skolen. Men hvordan praktiseres sådanne dialoger, og hvilken betydning har de for elevernes muligheder for at lære, deltage og dannes?

6) Lytning

Den receptive side af mundtligheden er lytning. Lytning er funktionelt dét, eleverne udøver mest set i perspektiv af de såkaldte kulturkompetencer i en skolehverdag, tale-lytte-læse-skrive-gestalte, men elevernes lytning er forskningsmæssigt dét, vi ved mindst om i skolesammenhæng. I DUMu er vi interesserede i at belyse, hvad det vil sige at lytte, og hvordan eleverne kan få forskellige lytte-manøvrer, når de skal deltage i forskellige former for undervisning. Hvordan lytter vi eksempelvis empatisk og får viden om hinanden, hvordan lytter vi fagligt, når vi indsamler viden, og hvordan kan man lytte i et gruppearbejde for både at indsamle og deltage produktivt?

Lærerens lytning er også i fokus forskningsmæssigt og har stor betydning i udøvelsen af dialogisk undersøgende former. I klassesamtaler eksempelvis kræver det variation i lytning og opmærksomhed fra læreren for både tydeligt at kunne fastholde emnet for samtalerne og samtidigt at lade eleverne undersøge ved hjælp af hinanden, en stærk processtyring, men en svag indholdsstyring, kalder nogle forskere det.

Fokusområdeledere

  • Tina Høegh, lektor, ph.d., Institut for Kulturvidenskaber, SDU
  • Marie Neergaard Hansen, lektor, Professionshøjskolen Absalon

Deltagere

  • Thorkild Hanghøj, Ph.d., Professor MSO, Aalborg Universitet
  • Ove Christensen, Lektor, Professionshøjskolen Absalon 
  • Cæcilie Damgaard Ketil Hejl, Ph.d.-studerende, Institut for Kulturvidenskaber, SDU
  • Caroline Schaffalitzky de Muckadell, lektor, ph.d., Institut for Kulturvidenskaber, SDU
  • Eva Dam Christensen, Lektor, ph.d., UC Syd
  • Lene Illum Skov, Lektor, ph.d.-studerende, UC Syd/SDU

 

Publikationer

Se her

Sidst opdateret: 15.07.2022