På Center for Erhvervshistorie arbejder vi med dansk erhvervshistorie i et bredt samfundshistorisk perspektiv. Vores emnefelt er altså erhvervslivets udvikling, men vi inddrager også de politiske, kulturelle og økonomiske forhold, der har været med til at bestemme den udvikling. Vi er overordnet set interesserede i at undersøge, hvad et erhvervsperspektiv gør ved vores forståelse af det moderne Danmarks udvikling: Hvordan forandrer et fokus på det private erhvervsliv og dets rammevilkår – man kunne sige kapitalismens udvikling – vores forståelse af såvel de lange linjer som specifikke perioder og emner?
Det perspektiv er både forsknings- og nutidsrelevant. Det er forskningsrelevant, fordi erhvervslivet som tommelfingerregel har fået for lidt opmærksomhed i historieskrivningen – og det er nutidsrelevant, fordi kapitalismen er til debat i hele den vestlige verden. Den debat handler ikke (som tidligere) om, hvorvidt kapitalismen er god eller ond. Der er i dag en bred anerkendelse af den private foretagsomheds betydning for moderne velstand, men samtidig er der i de senere år kommet et øget fokus på de negative aspekter, såsom øget ulighed og overudnyttelse af naturressourcer. Derfor handler debatten i stigende grad om, hvordan kapitalismen kan indrettes, så ønskerne om økonomisk frihed, forbrugsmuligheder og øget velstand kan gå hånd i hånd med social og økologisk bæredygtighed.
Inden for historiefaget har disse bevægelser ført til en genkomst for studier af kapitalismens historie. Det begyndte i USA, men tendensen kan også ses i en række andre lande. Forskere på Center for Erhvervshistorie var tidligt med på den bølge, og vi tror på, at en fortsat øget viden om kapitalismens historie er et vigtigt bidrag til debatten om fremtidens samfund.
I forhold til studiet af dansk historie er vores arbejde drevet af den tanke, at der i udviklingen af et erhvervshistorisk perspektiv ligger et vigtigt korrektiv til den dominerende forståelse af det moderne Danmarks udvikling. Den historie er nemlig ofte blevet fortalt som en historie om de folkelige bevægelsers bedrifter. Først var det demokratisk sindede bønder, der opbyggede en stærk landbrugssektor i opposition til byernes industri og handel, og på det grundlag opbyggede så arbejderbevægelsen den moderne velfærdsstat. Det er et fascinerende forhold, at selv om landbohistorien i dag står svagt, så vil mange – også blandt historikere – nærmest instinktivt sige noget om landbrug og landbrugseksport, hvis man stiller spørgsmålet: ’Hvordan blev Danmark rigt?’ Det ligger dybt i vores kultur, at vi har opbygget vort samfund, et af verdens mest velstående, uden at være ”rigtige” kapitalister.
I de seneste årtier har en række historikere imidlertid vist, at den fortælling er for simpel, og at landets velstand i mindst lige så høj grad skyldes innovative entreprenører og virksomheder inden for industri og handel. Det stærke økonomiske fundament for den danske velfærdsstat skyldes altså ikke kun en stærk agrar sektor, men at generationer af markedsaktører – store som små – har ladet sig inspirere af udviklingerne i de førende lande og etableret virksomheder, der er blevet internationalt succesfulde inden for en række forskellige brancher og nicher – og at den danske stat målrettet har støttet den udvikling.
På Center for Erhvervshistorie ser vi vores arbejde som en videreudvikling af denne vinkel. Den private sektor beskæftiger mere end 2/3 af den danske arbejdsstyrke, ligesom den er bærende for nationalindkomsten. Vi har derfor fortsat brug for viden om denne del af samfundet og om dens sammenhæng med det øvrige samfund.
Kronologisk set arbejder vi med hele den moderne historie, og vi arbejder her ud fra to overordnede hypoteser. Den første handler (i forlængelse af den nævnte forskning) om, at kapitalismen i en dansk sammenhæng kan skrives tilbage til enevældens periode, hvor internationalt orienterede aktører sørgede for at bringe kapital og viden fra de førende lande. På det fundament grundlagdes de institutionelle rammer for en moderne markedsøkonomi, der førte til dannelsen af et dansk erhvervsliv med betydelig innovationsevne i alle tre hovedsektorer. Denne innovationsevne er overordnet set bevaret på tværs af store strukturelle skift siden da, og det skyldes en række dybe mønstre i dansk erhvervsudvikling, herunder den store betydning af internationale udvekslinger, statens erhvervsfremmende rolle og markedsaktørernes fortsatte søgen efter innovation.
Den anden hypotese handler om, at der bag denne kontinuitet omkring nogle overordnede mønstre også kan iagttages markante forskelle over tid – eller kort sagt: at kapitalismen har haft mange forskellige former. Den eksisterende forskning har på det punkt især fulgt to spor. Det ene har handlet om at identificere nogle overordnede perioder, der går på tværs af landenes udviklinger, fx den personlige kapitalisme i den liberale stats epoke eller den organiserede kapitalisme og siden det nyliberale omslag i det 20. århundrede. Det andet spor har handlet om at identificere nogle særlige træk i forskellige landes ”business systems”. Vi bruger disse kategorier som et vigtigt teoretisk fundament, men vi tror også på, at viden om kapitalismens historie kan videreudvikles gennem studier af, hvordan der internt i forskellige perioder og lande kan findes en kompleksitet, hvor forskellige former for kapitalisme har eksisteret og stadig eksisterer side om side. Historien viser, at man kan drive forretning på mange forskellige måder, ligesom der ikke er én måde, der uafhængigt af kontekst leder til det forretningsmæssigt set bedste resultat. Det handler ikke kun om forskelle imellem forskellige brancher eller mellem små og store virksomheder, men også om f.eks. forskelle mellem forskellige ejerskabskonstruktioner og mellem forskellige typer af forretningsvisioner og underliggende værdier. Vi tror på, at man gennem historiske studier af erhvervsaktørernes skiftende ”erfaringsrum” og ”forventningshorisonter” kan komme ind på livet af disse mønstre samt deres udviklinger, betydninger og varighed. Det hører til denne kompleksitet, at mønstre kan eksistere på tværs af dybe strukturelle brud, ligesom der kan iagttages betydelig asymmetri i, hvordan økonomiske og værdimæssige skift påvirker forskellige sektorer.
Aktuelt arbejder vi især med at spore mønstre, kontinuitet og brud i den nyeste Danmarkshistorie. Vi er især interesserede i at forstå, hvordan udviklingen af den demokratiske stat og herigennem forskellige politiske målsætninger har påvirket erhvervslivet, ligesom vi er optagede af at forstå betydningen af den globaliseringsbølge, der begyndte i midten af 1900-tallet, og som kulminerede i årtierne omkring 2000.
Vi publicerer hovedparten af vores forskning på dansk, men vi publicerer selvfølgelig også internationalt, når vi mener at have gjort erkendelser, der fortjener international udbredelse, ligesom vi følger nært med i den relevante internationale forskningsdebat for at sikre, at vores arbejde med dansk empiri er informeret af de nyeste bidrag.
Centrets struktur
Centret er etableret i et samarbejde mellem Syddansk Universitet og Industrimuseet. Det er placeret på Syddansk Universitets Institut for Historie, hvor det indgår på lige fod med instituttets andre forskningsgrupper. På Institut for Historie viderefører centret en stærk tradition for forskning i økonomisk historie, ligesom det bidrager til instituttets profil inden for moderne historie og samtidshistorie mere bredt.
Centerkonstruktionen afspejler i øvrigt universitetets ønske om et nært samarbejde med andre forskningsinstitutioner i regionen, ligesom den er udtryk for Industrimuseets mangeårige satsning på forskning som fundament for udvikling og formidling. Centret beskæftiger sig med dansk erhvervsliv i hele dets bredde, men samarbejdet med Industrimuseet giver en særlig tyngde omkring industrien. Det er her en gennemgående tanke, at industrien har været af langt større betydning for dansk økonomisk udvikling, end det typisk er blevet fremstillet i den bredere historieformidling.
Centrets har aktuelt seks medarbejdere, der til daglig sidder på to forskellige adresser. Derudover består centerkredsen af en række tilknyttede forskere, der alle er aktive inden for dansk erhvervshistorie. Hele kredsen mødes én gang om året til centrets årsmøde.
Vi engagerer os løbende i forskellige projekter med eksterne partnere, og vi er altid interesserede i henvendelser herom. Det kan f.eks. være ph.d.-forløb eller rekvirerede forskningsopgaver. Vi er også aktive i internationale netværk for erhvervshistorie med en særlig orientering imod forskere og forskningsgrupper i Nordeuropa og de andre nordiske lande.