Skip to main content

Alternativ og Supplerende Kommunikation (ASK)/Augmentive and Alternative Communication (AAC)


Maja Sigurd Pilesjö, PhD, SLT, Lektor

Denne retning inden for SoPraCons virksomhed har fokus på personer som af nogen anledning har meget begrænset tale eller ikke nogen tale-evne als. Det kan være forårsaget af at man har en medfødt funktionsnedsættelse som, for eksempel, cerebral parese, udviklingshæmning eller autisme. Det kan også forårsages af en erhvervet funktionsnedsættelse som, for eksempel, Parkinsons sygdom eller afasi. Talevanskelighederne kan få store konsekvenser for sociale relationer, læring og uddannelse, autonomi og deltagelse i samfundet.

De personer som har så store vanskeligheder med tale og/eller sprog har behov for at kommunikere med andre ressourcer og metoder. Disse ressourcer og metoder kan være en kombination af gestik, vokalisationer, tegn til tale, billedkommunikation, bogstavskommunikation, samtalepartnerstøttende strategier eller kommunikationshjælpemidler. Kommunikation via andre ressourcer end tale kaldes alternativ og supplerende kommunikation, ASK.

Samtaleforskning med disse populationer har vist at samtalepartneren har en unik rolle i interaktionen. Samtalepartneren kan fortolke, præsentere en forståelse, samkonstruere og tilføje elementer i ytringerne for at personen med talevanskeligheder skal kunne kommunikere funktionelt og deltage i hverdagslige samtaler. Det har også vist sig at blik, krop og vokalisationer bruges meget når personen med talevanskeligheder skal tage en tur eller afslutte en tur i samtalen. Ydermere har studier vist at alle deltagere i samtalen, ikke kun personen med vanskelighederne, relaterer til og bruger kommunikationshjælpemidler.  

Vores forskning har været case-studier, og CA-principper er brugt til at indsamle, transskribere og analysere data. Fokus har været på at studere hvordan deltagerne opbygger og designer en tur i samtalen og hvordan de bruger krop og blik i turtagning. Vi har studeret hvordan blik og krop kan bruges til at tilskrive mening for en person med multiple funktionsnedsættelser. Vi har også studeret hvordan læring i at bruge ASK-metoder kan foregå i hverdagen. For eksempel har vi studeret hvordan hverdagslige samtalepartnere, som for eksempel forældre eller logopæd, kan bruge ASK til at undervise i ASK-brug i en hverdagslig kontekst.  Vi har studeret hvilke praktikker og ressourcer der bruges og hvilke konsekvenser disse får for den efterfølgende interaktion.

Data er indsamlet i form videooptagelser af samtaler mellem børn/unge med omfattende talevanskeligheder og cerebral parese og deres hverdagslige samtalepartnere samt interaktion mellem børn med multiple funktionsnedsættelser og personale i en specialbørnehave.

Fund fra disse studier demonstrerer og identificerer interventionsstrategier og deres konsekvenser i efterfølgende samtale. Resultaterne kan bruges til at forbedre audiologopædisk intervention og derigennem kommunikationen og livskvaliteten hos personer med omfattende talevanskeligheder. Dette kan få til følge at personer med talevanskeligheder får en mulighed for at udvikle sit fulde potentiale og således i endnu højere grad kan deltage aktivt i vores samfund.


Samarbejdspartnere:
Birgitte Brandt, Platanhavens Specialbørnehave, Odense; Michael Clarke, UCL; Steven Bloch UCL; Niklas Norén, Uppsala University; Helena Tegler, Uppsala University; Irina Savolainen, Helsinki University, Gunilla Thunberg, DART, Sahlgrenska Universitetssjukhuset, Göteborg