Menu

Teknologidrevet Supply Chain Innovation

Fagpakken henvender sig til

Kurset henvender sig til dig som arbejder med forretningsudvikling/ændringsprocesser i private og offentlige virksomheder.

 

Ansøgning og adgangskrav

Du finder flere informationer om adgangskrav her, imens du kan finde ansøgningsskemaet her.

For yderligere informationer om ansøgningsfrister og faglige spørgsmål kan du kontakte os.

 

Udbytte af fagpakken

Supply Chain Innovation som fagområde udfoldes gennem tre komponenter og deres indbyrdes samspil: 1) Forretningsprocesser, 2) Virksomhedsnetværk og 3) teknologi.

Det er målet, at du opnår kendskab til de specielle udfordringer ved implementering af teknologidrevet supply chain innovation i virksomheder.

Du skal opnå evne til at se virksomheden i et helhedsperspektiv og blive i stand til at analysere dig frem til, hvor teknologi med fordel kan anvendes for at udvikle forretningen i et supply chain perspektiv.

Du skal lære at gennemføre forandringsprocesser i virksomheder i overensstemmelse med den forretningssituation, som de befinder sig i.

Herunder fokuseres der på at opnå kompetencer til at kunne forstå forskellige teknologidrevne supply chain innovationer og deres indvirkning på virksomheders muligheder for at agere og udvikle sig.

I fagpakken arbejdes der med forretningsprocesser og muligheder for inddragelse af teknologi fra egen organisation. Fagpakken anlægger et fagligt og anvendelsesorienteret procesperspektiv, der går på tværs af teoridannelser om bl.a. supply chain management, innovation, teknologi/it og supply chain innovation, herunder forretningsprocesser, strategi, forretningsmodeller, implementeringsstrategier og forandringsledelse.

 

Fagpakkens opbygning

Fagpakken er bygget op af to enkeltfag, hvor det 1. fag giver 10 ETCS, og afvikles over 4 hele fredage og 4 halve lørdage (fredage og lørdage hænger sammen).


Det 2. fag i fagpakken giver 5 ECTS og afvikles som en praktisk og individuel projektopgave indenfor fagpakkens teoriområder. Du skal arbejde med et konkret projekt, der skal munde ud i en projektrapport.

Rapporten forfattes på dansk, men kan også skrives på engelsk, hvis du ønsker det.

Hør mere om fagpakken

Se filmen og hør professor Jan Stentoft fortælle om fagpakkens indhold, undervisningsdage mm.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies