Menu

Mødefacilitering

Dato: 6. juni og 19. juni 2019 kl. 9-16
Pris: 7.200 kr. ekskl. moms
Sted: SDU Kolding
Tilmeldingsfrist: 1. maj 2019
Kontakt os for at høre mere 


Mødefacilitatoren er nøglen til en god mødekultur

Møder udgør ofte en stor procentdel af folks arbejdsliv. Men løs snak og ustrukturerede dagsordner skaber sjældent resultater.

Kurset Mødefacilitering klæder dig på til at indtage rollen som facilitator. Dermed sørger du for,  at mødedeltagerne får et fagligt udbytte, og du hjælper med til at mindske tidsspilde. Det betyder også færre spørgsmål fra dine kolleger som eksempelvis: "Hvad fik vi egentligt ud af dette møde, og hvad sker der nu?”.

På kurset lærer du blandt andet at:

  • tydeliggøre hvorfor mødet er relevant, og hvad deltagerne får ud af at deltage
  • sikre at alle bidrager, så I får skabt de forventede resultater
  • lede diskussioner og håndtere konflikter
Se programmet

 

Hvilke personer er kurset relevant for?

Som deltager har du måske allerede erfaring med at lede møder, men ønsker nye værktøjer til at gøre det bedre.

Det kan også være, at du ingen erfaring har, men at din leder har uddelegeret opgaven som mødeleder til dig. I dette tilfælde kan det være værdifuldt, hvis du også tager din leder med på kurset.

Ønsker jeres arbejdsgruppe (i et projekt eller som afdeling eller team) at effektivisere møderne, er det oplagt, at hele gruppen deltager, så alle lærer om rollen som mødefacilitator.

Kursets praktiske oplysninger

 

3 gode tips til at overbevise din chef

Vil du overbevise din chef om, hvorfor det giver god mening at sende dig af sted på dette kursus?

Her kommer tre argumenter, du kan arbejde ud fra:

(1) Når du indtager rollen som mødefacilitator, får virksomheden de bedste forudsætninger for at skabe resultatorienterede møder. Det betyder mere afklarede mødedeltagere og mindre tidsspilde. 

(2) Som deltager får du udviklet dine personlige og faglige kompetencer. Du lærer, hvordan du skal indtage rollen som facilitator – tilrettelægge, styre og følge op – for at opnå "det gode møde”. Din personlige udvikling vil ofte være med til at skabe større jobmotivation, og i dette tilfælde passer din motivation også sammen med virksomhedens behov for mere effektiv mødeledelse. 

(3) Virksomhedens udgifter (kursusgebyret og den tid du er væk) er vigtige at snakke åbent om. Afhængig af hvor mange møder, I holder i jeres team, vil udgifterne tjene sig selv hjem i løbet af kort tid: Med dine nye kompetencer vil du nemlig kunne sikre, at dine kolleger ikke spilder deres tid på ueffektive møder. Dermed får de frigivet mere tid til rent faktisk at udføre det arbejde, de er ansat til.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies