Menu

Kompetenceudvikling for akademikere

Dato: Tre fredage i foråret 2019
Sted: SDU Kolding, Universitetsparken 1, 6000 Kolding
Pris: 5.900 kr. ekskl. moms – tilmelding senest 15. marts 2019
Kontakt os for at høre mere

 

Skab udbytte med din faglige baggrund

Her to til fem år efter dimissionen er du ved at gøre dig erfaringer med din første ansættelse. Du er glad for dine kolleger, men du er så småt begyndt at miste lysten til nogle arbejdsopgaver. Du savner simpelthen at bruge den viden og de teorier, du har med dig fra universitet.

 

Måske oplever du, at:

  • der mangler sammenhæng mellem den faglighed, du har med fra studiet, og hvad din arbejdsplads efterspørger
  • du tilpasser dig de opgaver, der bliver stukket ud til dig, så det er svært at fastholde din motivation for jobbet 
  • du mangler råd og vejledning til at videreudvikle dig, så både du og din arbejdsgiver får optimalt udbytte af dit akademiske potentiale

Kurset Kompetenceudvikling  giver dig mulighed for at genopdage dine centrale, faglige kompetencer og få dem sat i spil i jobbet. Kurset er for dig, der er relativt nyuddannet akademiker og har 2-5 års praktisk erfaring.  

 

Efter kurset har du fået:

(1) sat strøm til din akademiske faglighed, så du med dit overblik og analytiske evner endnu hurtigere skaber værdi for forretningen
(2) håndgribelige råd til, hvordan du fastholder din jobmotivation og skaber en meningsfuld karriere
(3) en solid grobund for sammen med din arbejdsgiver at sætte din faglige udvikling på dagsordenen. Med fælles mål får I aktiveret dine akademiske kompetencer

Se programmet

 

Til lederne: Akademikere skaber vækst for virksomheden med jeres opbakning

Jeres akademiker kan endnu hurtigere skabe værdi for virksomhedens vækst ved at deltage på kurset. Tilbage på kontoret vil I som arbejdsgiver opleve, at jeres medarbejder selvstændigt kan løse opgaver på en ny måde. 

Kurset er også tiltænkt arbejdspladsen. Nærmeste leder skal arbejde sammen med akademikeren om:

  • at opstille en handleplan for akademikerens udvikling
  • at tilrettelægge en arbejdsopgave, der vil skabe konkret værdi for virksomheden (det kan eksempelvis være en plan for online markedsføring eller metoder til udvikling af nye produkter)

Cases: Nyuddannede skaber værdi for virksomheden

Tilmelding

Tilmeldingsfristen er 15. marts 2019

Tilmeld dig

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies