Menu

Studerende fortæller

Danny Meyer
Buying Manager
JACK & JONES FOOTWEAR BESTSELLER A/S

"Både den virksomhed, jeg arbejder for, og jeg selv har stort fokus på at optimere og udbygge vores internationale forretning. Jeg har allerede en del praktisk erfaring i internationale forretningsprocesser, så det var egentligt en naturlig udbygning af dette, at jeg valgte at læse HD. Derudover har jeg meget høje ambitioner, og jeg vil ikke tillade, at mit uddannelsesniveau lægger et loft på mine drømme senere i livet."(Læs mere...)

Randi Skot Hagensen 
Produkt- og 
marketingchef, 
ABB A/S

"HD(MM) studiet resulterede hurtigt i et nyt job som leder i en stor international koncern. Det er ikke uden grund, at der hersker stor respekt omkring HD-studiet. Det faglige niveau er særdeles højt og det er båret igennem af kompetente lektorer med en solid erhvervserfaring og en indgående teoretisk viden. Alt i alt er det et meget inspirerende studie og studiemiljø, som har givet mig den faglig og personlig ballast, der har løftet min karriere. 

Jakob Lei
Produktchef, JO-EL Electric i Odense

"HD i Marketing Management har givet min profil den kommercielle vinkel, jeg efterspurgte. Som produktionsingeniør er fokus primært på logistik, ledelse og økonomi, men vi er ikke altid helt så hurtige til at tage kundens synsvinkel. Det var selvfølgelig også et spørgsmål om lyst, at jeg valgte HD i Marketing Management, jeg havde et klart ønske om at kvalificere mig inden for salg." (Læs mere...)

Jette Degn, enkeltfagsstuderende
Produktchef, ITW BYG

"Marketing, kommunikation og emballage fylder en del i mit arbejde, derfor valgte jeg at følge et enkeltfag i Markedskommunikation for at opnå en faglig ballast. Det bekræftede mig i, hvorfor man gør som man gør i praksis." (Læs mere...)

Henrik Høgsgaard, 25 år
Partner, EST A/S

"HD i Marketing Management har forberedt mig godt på rollen som partner. Fagligt er jeg kommet op på et højere og mere professionelt niveau, derfor kan jeg tale på lige fod med alle andre om, hvad der rører sig i virksomheden og være med til at træffe vigtige beslutninger, der både holder fagligt og i virkeligheden." (Læs mere...)

 

 

Trine Pedersen
Project Assistant, Riis Retail A/S

"Jeg håber at kunne overføre de mange faglige input til mit job for på sigt måske at kunne præge det mere i retning af noget marketing. Men under alle omstændigheder er studiet meget relevant for mit job, vi kommer hele vejen rundt i undervisningen - fra kommunikation til logistik og indkøb. Der er ingen tvivl om, at uddannelsen pynter på cv’et, ikke mindst fordi den er meget anerkendt i erhvervslivet." (Læs mere...


Susanne Herold Pilegaard

Handelslærer Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier

"Der er flere årsager til, at jeg valgte at læse HD. For det første for at kunne undervise på gymnasiale niveauer, men dernæst har det også været et ønske for mig at kunne øge min markedsværdi og opnå flere kompetencer indenfor marketing-området.

På det personlige plan har det været berigende og spændende. Mine horisonter er blevet udvidet, og der er kommet flere nuancer på min indsigt især på det strategiske plan." (Læs mere...)

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies