Menu

Mere om studiet

Deltager- og kompetencebeskrivelse:

På specialet i Finansiel Rådgivning er der fokus på den viden samt de færdigheder og kompetencer, som en kunderådgiver inden for finansiel virksomhed skal være i besiddelse af.

Det er linjens formål at sikre, at den studerende opnår en sådan branche- og forretningsforståelse, at han eller hun som medarbejder i en finansiel virksomhed bliver i stand til bedst muligt at planlægge, organisere, igangsætte og udføre kunderelaterede opgaver under hensyntagen til kunde-, virksomheds- og samfundsinteresser.

På studiets afsluttende del sættes der fokus på de ledelsesmæssige udfordringer på decentralt niveau eksempelvis personaleledelse, HRM, projektledelse og forretningsledelse samt forandringsledelse.

Mange danske erhvervsfolk har skabt deres karriere på baggrund af HD-uddannelsen. Valget af specialestudium sker i mange tilfælde ud fra den pågældendes jobfunktion, mens det i andre tilfælde udelukkende sker ud fra interesse og ønske om et nyt jobområde. HD-studiet er således i nogle tilfælde udgangspunkt for et jobskifte. En gennemført HD-uddannelse kvalificerer til varetagelse af lederfunktioner, såvel i det private som i den offentlige sektor.

 

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies